KURSUS: Træbyggeri - Design og konstruktion
På kurset får du grundlæggende viden om design- og konstruktionsegenskaberne for træ. Vi fordyber os i byggesystemer, praktiske muligheder, udfordringer og løsninger ved projektering af træbyggeri.
Du lærer om mulighederne med CLT og limtræ, får indblik i LCA for træ og info om træ ift. en samlet miljøprofil mv. Kurset er inkl. overnatning på modulerne.
Modul 1: Introduktion til træbyggeri i praksis
Dette modul giver en bred introduktion til træ som byggemateriale – historisk, aktuelt og med blikket rettet mod fremtiden. Du får indblik i træets mange anvendelser og potentialer, og du lærer at navigere i de mange myter om træbyggeri i forhold til brand, fugt og akustik.
Modul 2: Konstruktion & design med CLT og limtræ
Dette modul fokuserer på industrialiseret træbyggeri med elementer i krydslamineret træ (CLT) og limtræ. Du får indsigt i, hvordan disse byggesystemer bidrager til øget produktivitet, lavere CO₂-aftryk og større designfrihed. Modulet klæder dig på til at arbejde med projektering, montage og byggelogistik i praksis.
22.-23. januar 2026 samt 19.-20. februar 2026
Læs mere