23948sdkhjf

Langsigtet grøn tankegang skal få os videre efter coronakrisen

Der er brug for at gå fra akut brandslukning til sikring af aktiviteten, hvis bygge- og anlægsbranchen skal komme nogenlunde helskindet ud på den anden side af coronakrisen

Der er ingen tvivl om, at coronaudbruddet har kastet dansk erhvervsliv ud i en alvorlig krise. En situation, der også rammer hårdt i bygge- og anlægsbranchen.

I øjeblikket handler meget om, hvordan vi sikrer virksomhedernes overlevelse her og nu. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi har øje for, at virksomhederne og deres medarbejdere også har noget at tage sig til, når vi forhåbentlig inden længe vender tilbage til en mere normal hverdag.

Genåbningen af Danmark skal med andre ord også være en genåbning af dansk økonomi, hvor man fra politisk side ikke bare kompenserer coronaramte virksomheder men også lancerer vækstfremmende initiativer. Samtidig er det en indlysende anledning til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling, som jo er en bunden opgave, der skal løses under alle omstændigheder.

Varmepumper og elbiler
Netop det er udgangspunktet for den "strakspakke" med fokus på energi og klima, som Tekniq Arbejdsgiverne for nylig præsenterede. Det er en pakke, der rummer initiativer, som både gavner klimaet, styrker aktiviteten i virksomhederne og skaber en lang række arbejdspladser. Tre ting, vi får rigeligt brug for de kommende måneder.

Opfordringen er, at man fremrykker aktiviteter og investeringer, der i sig selv er fornuftige og samfundsøkonomisk rentable, og som kan igangsættes med relativt kort frist. Derfor er det oplagt at tage fat på aktiviteter, som i forvejen udgør centrale indsatser i kampen for et bedre klima.

Og vil man have den størst mulige effekt for pengene, er der især tre områder, vi foreslår, at der satses på:
- Sæt fart i varmepumpesalget
- Optimér bygningsinstallationer
- Ban vejen for elbiler

Cirka 400.000 bygninger opvarmes i dag med naturgas og omkring 100.000 bygninger opvarmes med oliefyr. Disse bygningers fossile forsyninger skal hovedsageligt udskiftes til grønne alternativer så som varmepumper, hybridvarmepumper eller fjernvarme.

En fuld udfasning af naturgas til bygningsopvarmning vil nedbringe den årlige CO2-udledning med ca. 1,5 mio. ton, mens en udfasning oliefyr vil nedbringe CO2-udledningen med yderligere ca. 0,28 mio. ton. Derfor foreslår vi, at der i tilknytning til eksisterende puljer afsættes en midlertidig tilskudspulje på 700 mio. kr. årligt, som skal kunne dække 25 pct. af bygningsejeren udgifter til en ny varmepumpe. Dermed kan vi tredoble antallet af solgte varmepumper, og ved at tilrettelægge indsatsen rigtigt, kan vi slukke for det sidste oliefyr om cirka tre år. Puljen vil medføre samlede investeringer i størrelsesordenen 2,8 mio. kr. årligt og give et løft i beskæftigelsen på ca. 3.000.

Tilskud til energistyring
Samtidig foreslår vi, at der afsættes en tilskudspulje på 300 mio. kr. årligt, som skal hjælpe med at finansiere bygningsejernes investeringer i styring og overvågning af energiforbruget i deres bygninger. Det kan både bidrage med CO2-besparelser på 0,58 mio. tons og gøre det lettere at udnytte strømmen, når den er grønnest og billigst. Dermed kan bygninger levere meget af den fleksibilitet til energisystemet, som bliver nødvendige med de stigende mængder vind- og solenergi, som i stadig større grad bliver grundstenen i den danske energiproduktion.

Puljen skal omfatte alle bygningsejere og gøre det muligt at opnå tilskud på op til 25 procent af udgifterne til arbejdsløn og materialer. Samlet set vil støttepuljen bidrage til samlede investeringer i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. årligt, hvoraf bygningsejernes investeringer vil udgøre ca. 900 mio. kr. årligt. Tilskudspuljen kan løfte beskæftigelsen med netto 5-600 job.

Sidst, men ikke mindst, så foreslår vi, at der målrettes tilskudspuljer på 200 mio. kr. årligt til at forbedre ladeinfrastrukturen. Tilskudspuljen skal udgøre 100 mio. kr. årligt, som skal supplere den grønne transportpulje på 100 mio. kr. årligt, der blev aftalt i forbindelse med energiaftalen fra 2018. Vi foreslår, at de to puljer understøtter etableringen af ladeinfrastrukturen med op til 25 procent af udgifterne til arbejdsløn og materialer.

Tilsammen vil de to tilskudspuljer kunne bidrage til samlede investeringer i størrelsesordenen 800 mio.kr. årligt, hvoraf grundejere og ladestanderoperatørers investeringer vil udgøre ca. 600 mio. kr. årligt. De to puljer kan isoleret set bidrage med netto 3-400 job.

Alt dette kræver dog, at politikerne løfter blikket fra de akutte coronaudfordringer og tænder det lange lys for bygge- og anlægsbranchen.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125