23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitekter lander tredje rammeaftale med KAB

Mangor & Nagel har netop fået tildelt den tredje rammeaftale i streg med boligorganisationerne i KAB-fællesskabet. Håbet er at få samtlige fem.

Arkitektfirmaet Mangor & Nagel har foreløbigt landet tre af de i alt fem rammeaftaler, der er at dyste om hos boligorganisationerne i KAB-fællesskabet. 

- Jeg behøver næppe understrege, hvor stolte og glade vi er. Det her er historisk for Mangor & Nagel, fortæller segmentchef for det almene hos Mangor & Nagel, Lars Vind.

I slutningen af 2019 og starten af 2020 var det rammeaftaler for henholdsvis nybyggeri og større renoveringer, der kom i hus. Nu er aftalen for de mindre renoveringer så også landet.

- Vi håber da på, at vi kan være med i alle fem, tilføjer Lars Vind, der glæder sig over udsigten til at være med i KAB´s projekter de kommende år.

Mangor & Nagel har en årelang historie i det almene segment og tegnede eksempelvis tilbage i 1948 det prisbelønnede Frederikssundshus, som den dag i dag stadig står som et eksempelprojekt for almene byggerier i Danmark. 

- I Danmark har vi har vi en helt fantastisk tradition for at bygge almene boliger, og hos Mangor & Nagel har vi været med til at tegne kvalitetsboliger for alle – uanset indkomst og social status – gennem næsten hele vores historie. Og det forpligter!” forklarer Claus Smed Søndergaard, kreativ chef og partner i Mangor & Nagel,. Han tilføjer;

- For Mangor & Nagel er det almene segment vores historie blandet med hjerteblod. Det at bygge alment handler i høj grad om at bygge til alle – det handler ganske enkelt om livskvalitet og mennesker.

Status på KAB’s rammeaftaler:

 

Nybyggeri:

Der er indgået aftale med følgende 5 totalrådgivere, gældende fra november 2019 til november 2022:

  • Arkitema K/S
  • Mangor & Nagel arkitekter A/S
  • Domus arkitekter A/S
  • KHS arkitekter A/S
  • Rubow arkitekter A/S

 

Større renoveringer:

I rammeaftalen for større renoveringer er der indgået aftaler med følgende 5 totalrådgivere, gældende fra marts 2020 til marts 2023:

  • Wissenberg A/S
  • Rørbæk og Møller Arkitekter A/S
  • Mangor & Nagel Arkitekter A/S
  • Arkitema Architects K/S
  • AI Arkitekter & Ingeniører A/S

 

Mindre renoveringer:

Der er indgået rammeaftaler med 6 totalrådgivere, gældende fra april 2020 til april 2023:

  • Wissenberg A/S
  • Dominia rådgivende ingeniører A/S
  • AI arkitekter og ingeniører A/S
  • Nova5 A/S
  • Arkitema K/S
  • Mangor & Nagel arkitekter A/S

 

Bygherrerådgivning:

Netop udbudt i prækvalifikation. Kontrakter forventes at blive indgået august 2020 & løbe frem til august 2023.

 

Byggeledelse:

Udbud af rammeaftalerne i prækvalifikation forventes i juni 2020 & aftalerne forventes at blive indgået i oktober 2020 & løbe frem til oktober 2023.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157