23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Vi kan rykke Danmark - lige nu

Dansk økonomi var stærk før krisen, og landet skal nok komme oven på igen. Generelt er Danmark afhængig af udlandet, før vi kan få økonomien helt op at svinge igen, da vi er en eksportnation. Men ser vi kun på byggeriet og læser Dansk Byggeris eksportanalyse, så er der lyspunkter.

For byggeriet klarede sig fremragende i 2019 på trods af, at eksporten faldt kraftigt. Halvdelen af den eksport kræver hverken produktionstid eller råmaterialer, men består af rådgivning. Læg dertil at eksporten primært er rettet til EU-lande, som har stabile økonomier og nok relativt hurtigt kommer igennem krisen.

Med andre ord, så er bygge- og anlægsbranchen ikke lige så afhængig af eksport som andre. Det betyder, at politikere er herre i eget hus og kan forbedre rammevilkårene med en høj effekt. Der kan fremrykkes opgaver for 2,5 mia. kr., og hvis de 18 mia. kr. i Landsbybyggefonden så også aktiveres, vil det både hjælpe branchen og landet. For der er ikke tale om at ødsle penge væk, men tværtimod om at igangsætte projekter, der i årevis er blevet nedprioriteret. Det ser enhver, der har børn i folkeskolens bygninger, kører på landevejen eller har haft oversvømmet baghaven.

Især for en socialdemokratisk regering må det give mening at bruge Keynes’ teorier om aktiv økonomisk politik - altså aktive, offentlige investeringer. Ellers vil manglende viden, fejlinformation, kortsynethed i investeringer og forbrug samt økonomisk og politisk usikkerhed over for fremtiden give en selvstændig negativ indflydelse - ifølge Keynes. Lad os få det modsatte. Tak.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078