23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ordreaflysning giver Malmos hug i toplinjen

Overskuddet hos anlægsgartnervirksomheden Malmos går historisk frem, men toplinjen har fået skrammer

Toplinjen toppede ikke sidste år hos anlægsgartnervirksomheden Malmos, som i januar blev opkøbt af franske Idverde.

Omsætningen faldt knap 18 pct. fra 208 mio. kr. i 2018 til 171,7 mio. kr. i 2019. Alligevel er adm. direktør i Malmos, Morten Dohrmann Hansen tilfreds med året. For samtidig er bundlinjen vokset med 45 pct. til 13,3 mio. kr. før skat.

- Det er en historisk fremgang for os. Der er vi rigtig tilfredse. Selvom det er klart, vi gerne ville have haft omsætningen med, siger adm. direktør Morten Dohrmann Hansen, som uddyber, at toplinjen dykker på grund af aflyste ordrer.

- Vi havde et meget stort projekt, som forsvandt fra vores ordrebeholdning, og det er en vigtig årsag til, at vi har negativ vækst på toplinjen, siger han, og ønsker ikke kommentere ordren nærmere.

I årsregnskabet skriver virksomheden, at der var tale om flere projekter, som blev både udskudt og annulleret på grund af anlægsloftet i Københavns Kommune.

Direktøren fortæller, at ledelsen efter ordreaflysningen valgte at se bort fra omsætningsvækst og i stedet arbejde med overskudsgraden. Den steg da også væsentligt fra 4,9 til 8,3 procent.

- Da vi kunne se, at toplinjen trak i den retning, valgte vi at fokusere på bundlinjen, fordi vores indtjeningsevne havde et momentum, som vi ikke ville kompromittere. Fokuserer du på toplinjen, gør du noget ved bundlinjen, og det er ikke altid godt.

- Og vores prioriteringer havde den rigtige retning i forhold til, at Europas største landskabsoperatør, syntes vi var interessante at investere i. Det har de gjort på baggrund af, at vi, ja, har lavet lavere vækst på toplinjen, men har vi været dygtige til at levere vækst på bundlinjen, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167