23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Birkelse, Aabybro, Horsens, Grenaa, Søndersø, Vejle, Vordingborg og Hillerød

REGION NORDJYLLAND



BIRKELSE

Multibane

Birkelse Idrætsforening har søgt Jammerbugt Kommune om 135.000 kr. fra Landdistriktsanlægspuljen til projektet Birkelse Multibane, hvilket svarer til 25 pct. af de samlede projektudgifter. Jammerbugt Kommunalbestyrelse besluttede forleden at imødekomme ansøgningen. Ansøger forventer at etableringen af multibanen kan afsluttes inden 1. oktober i år.



AABYBRO

Forbedring af infrastruktur

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har frigivet 7 mio. kr. til infrastrukturforbedringer i Aabybro.



Pengene skal blandt andet bruges til etablering af fortov langs Knøsgårdsvej fra Porsevej til Kattedamsvej, etablering af en rundkørsel ved Østre Hovensvej/Kattedamsvej og parkeringspladser ved Østergade/Postvænget.



REGION MIDTJYLLAND



HORSENS

Fjernvarmeforsyning

Dansk Fjernvarme Projektselskab har søgt om Horsens Kommunes tilladelse til at at krydse Hatting Bæk med e fjernvarmeledning i Hatting Bypark mod Bakkevængets fællesareal. Horsens Kommune har meddelt tilladelse som ansøgt.



GRENAA

Renovering af lysregulering

Norddjurs Kommunalbestyrelse har frigivet 370.000 kr. til renovering af lysreguleringen i krydset Bredgade, Markedsgade, Nørregade og Åstrupvej i Grenaa.



Renoveringen omfatter udskiftning af lygtehuse til LED samt nye lygtestandere og styringsenhed.



REGION SYDDANMARK



SØNDERSØ

Cykelsti

I forbindelse med opkøb af arealer til etablering af cykelstien mellem Søndersø og Skamby i Nordfyns Kommune har det ikke været muligt at indgå en frivillig aftale med ejeren af Ullerupvænget 9. Arealet er nødvendigt for etablering af cykelstien under Sandvad, og en ekspropriation er derfor nødvendig.



Nordfyns Kommunalbestyrelse traf forleden beslutning om ekspropriation af et areal på 2.426 kvm til cykelstien og et midlertidigt arbejdsareal på 724 kvm fra Ullerupvænget 9.



VEJLE

Stormflodsløsninger

Vejle Kommune har sendt en stormflodsstrategi i høring, og i løbet af høringsperioden afholdes der en åben idékonkurrence, der skal give inspiration til at lave et løsningskatalog, hvor nye muligheder og idéer bringes i spil.



Vejle Kommune inviterer således arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere til at deltage i den åbne idékonkurrence; "Kanten", som har til formål at fremkalde naturbaserede, resiliente, innovative og kreative bud på fremtidens møde mellem land og vand i Fjordbyen, hedder det i sagsfremstillingen i referatet fra seneste møde i Natur- og Miljøudvalget. Her blev et forslag til konkurrenceprogram godkendt.



REGION SJÆLLAND



VORDINGBORG

Læmole

Vordingborg Kommunalbestyrelse har frigivet et rådighedsbeløb på 11 mio. kr. i 2020 til projekt Klintholm Havn - Omlægning til offshore aktiviteter.



I forbindelse med den øgede opmærksomhed på Klintholm Havn og placering af Vattenfall som serviceenhed for vindmølleparken på Krigers Flak, er offshore aktiviteter i havene blevet interessant for andre virksomheder, som gerne vil placere deres aktivitet på havnen. Samtidigt er der et øget pres fra lystsejlerne og især store både, samt et aktivt fiskermiljø i havnen, hedder det i sagsfremstillingen i mødereferatet.



De 11 mio. kr. skal bruges på etablering af en ny læmole for at forbedre indsejling til havnen og skabe ro i yderbassinet, så der kommer mere brugbart havneareal året rundt. Projektet projekteres, udbydes og udføres i løbet af i år.



REGION HOVEDSTADEN



HILLERØD

Badesø

Hillerød Byråd har anlægsbevilget 200.000 kr. til etablering af badesø i Teglgårdssøen. Samtidig har byrådet godkendt hvilket af to forslag til badeanlæg m.m., der skal vælges.



Realisering af projektet omfatter blandt andet fjernelse af rørskov i et 10 meters bælte, udlægning af sand og fældning af enkelte træer.



HILLERØD

Cykelsti

Hillerød Byråd har godkendt proces og tidsplan for etablering af cykelsti på Tamsborgvej og har samtidig meddelt en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. til projektet.



På Tamsborgvej er der i dag etableret delt sti i den østlige side mellem Københavnsvej og Jespervej, og der etableres nu en tilsvarende sti i den vestlige vejside over en strækning på 610 meter.



Der er i 2018 udført tegninger for udbudsprojekt. De skal dog opdateres og suppleres med relevante udbudsdokumenter, hvorefter opgaven sendes i udbud.



Anlægsarbejdet skal ifølge tidsplanen gennemføres i perioden fra august til december og den endelige afslutning med slidlag i foråret 2021.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14