Den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe oplever ikke stort kundesvind, selvom coronavirus gør dagligdagen uvis. Faktisk ser adm. direktør for Moe Christian Listov-Saabye ind i en nær fremtid, hvor de fleste kontrakter består, og nye kunder kommer til.
- Worst case er jo, at samfundet lukker så meget ned, at vi ikke kan opretholde produktionen, fordi der ikke er nogen til at aftage vores ydelser. Det er bare ikke det, vi kigger ind i lige nu, siger direktøren for virksomheden, som i slutningen af sidste år fusionerede med franske Artelia Group.
Men der er kunder, som har sat bremsen i. I løbet af den seneste uge har et par kommuner valgt at pause projekter, som Moe agerer rådgiver på. Det er ikke kun med blik på egen økonomi, at det ærgrer direktøren.
- Som jeg ser det, fejltolker de kommuner meldingen om at lukke ned for det offentlige. For det er jo netop nu, der er plads på veje til vejarbejder og plads på skoler og institutioner til at renovere.
Moe: Byggepauser er at fejltolke situationen
Generelt består kontrakterne hos ingeniørvirksomheden Moe, men enkelte kommuner pauser projekter. Det er dog netop nu, der er plads til at gennemføre renoveringsprojekter i skoler og institutioner, pointerer adm. direktør i Moe