Datacentre er på vej fra at være en specialiseret ejendomstype til at blive en stadig vigtigere del af den digitale infrastruktur. Det ændrer også udviklerens rolle, da der er både lokale og nationale hensyn at tage.
For Thylander handler en dansk tilgang derfor ikke alene om ejerskab, men om hvordan projektet bliver udviklet, og hvordan beslutningskraften bruges, når man bygger kritisk infrastruktur. Ikke at have danskejede datacentre svarer til at lægge sin nøgle under måtten.
– Ejerskab er ikke bare symbolik. Det er indflydelse, siger Bjarke Mikkelsen, Managing Partner & CEO i Thylander.
Den indflydelse handler ifølge ham blandt andet om placering, arkitektur, kvalitet og om, hvordan datacentret integreres med elnet, forsyning og lokalsamfund. Thylander forsøger dermed at overføre erfaringer fra traditionel ejendomsudvikling til et område, hvor den tekniske infrastruktur fylder langt mere.
Esbjerg blev valgt på infrastrukturen
Thylanders første datacenterprojekt - DDC1 i Esbjerg viser tilgangen i praksis. Den oprindelige idé var at undersøge, om Ørsteds tidligere kulkraftværk på Esbjerg Havn kunne omdannes til datacenter.
Selve bygningen viste sig ikke egnet, men arbejdet gjorde værdien af den eksisterende infrastruktur omkring området tydelig. Kraftværket havde været bygget til at producere strøm og sende den videre ud i nettet. Den elektriske infrastruktur var derfor allerede til stede, samtidig med at området gav nærhed til fjernvarme og andre lokale aktører. I stedet blev et nærliggende areal udgangspunktet for projektet.
Ifølge Anders Frich Mathiesen, Partner og CEO of Thylander Data Center ser det netop den type sammenhæng, der gør datacenterudvikling kompleks. Strøm, fiber, fjernvarme, myndighedsforhold, grund og lokale samarbejdspartnere skal modnes parallelt, før investeringen kan besluttes.
Site selection bliver dermed mere end jagten på et stort, ledigt areal. Den eksisterende infrastruktur omkring grunden kan være mindst lige så vigtig som selve matriklen.
Bjarke Mikkelsen peger samtidig på, at Thylander søger placeringer, hvor der er adgang til energi, og hvor datacentrets forbrug kan tænkes sammen med den øvrige energiinfrastruktur.
Ressourcerne skal ud over matriklen
Den lokale integration stopper ikke ved placeringen. Datacentre omsætter store mængder elektricitet til varme. I Esbjerg deler Thylander investeringen af integrationen med Din Forsyning, og stiller derefter overskudsvarmen gratis til rådighed for den lokale fjernvarmeforsyning.
Hvordan værdien efterfølgende kommer forbrugerne til gode, bestemmes af forsyningsselskabet. Men for Thylander er princippet, at en ressource, som datacentret under alle omstændigheder producerer, så vidt muligt skal kunne anvendes uden for matriklen.
Også kølingen er tænkt ind i denne tilgang. Projektet baseres ifølge Thylander på et lukket kølesystem, hvor vandet cirkulerer i anlægget frem for frem for løbende at blive udskiftet.
Det er ifølge Bjarke Mikkelsen en del af det, virksomheden betegner som en dansk identitet: Ressourcerne omkring projektet skal ikke kun ses som en intern driftsopgave, men også i forhold til det område, datacentret bliver en del af.
Samme tankegang gælder selve byggeriet. I Esbjerg arbejder Thylander blandt andet med træ i konstruktionen, hvor det teknisk og sikkerhedsmæssigt er muligt. Erfaringer fra almindelig ejendomsudvikling kan dermed overføres til datacenteret, selv om kravene til teknisk infrastruktur og drift er anderledes.
Lokal forankring skal også kunne mærkes efter byggeriet
For Thylander handler lokal forankring ikke kun om dialogen før byggestart.
Virksomheden ønsker også at bruge lokale og danske leverandører, hvor det giver mening, både under byggeriet og senere i driftsfasen. Anders Frich Mathiesen peger blandt andet på værdien af at have tekniske virksomheder tæt på sitet, fordi datacenterdrift kræver hurtig reaktion, samtidig med at kvalitet og dokumentation skal være på plads.
Det kan samtidig være med til at opbygge kompetencer hos danske virksomheder, som efterfølgende kan bruges på andre datacenterprojekter.
For Bjarke Mikkelsen er det en væsentlig del af diskussionen om dansk ejerskab. Det handler ikke alene om, hvor afkastet ender, men også om, hvor beslutningerne træffes, og hvor den tekniske viden bliver opbygget.
– Hvis vi kun agerer vært for andre nationers infrastruktur, har vi ikke en plads ved bordet, når beslutningerne bliver taget, siger Bjarke Mikkelsen.
Han understreger samtidig, at pointen ikke er, at alle datacentre i Danmark nødvendigvis skal være danskejede. Også internationale aktører kan efter Thylanders vurdering udvikle projekter efter de samme principper.
Det afgørende er måden, projektet bliver udviklet på: hvordan det forholder sig til energisystemet, vandforbruget, forsyningerne og lokalmiljøet – og om det efterlader mere end selve datacentret, når det står færdigt.