23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hellere fast hyre og frokostordning end foden under eget bord

Drømmen om at få foden under eget bord har svære kår. Iværksættere har nemlig ofte vanskeligheder med at finansiere deres ideer. Og selvom tv-programmet "Løvens Hule" måske viser en anden virkelighed, så er der stadig færre, som har drømmen om at starte egen virksomhed.

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser blandt andet, at det står særligt slemt til med de 35-44 åriges iværksætterdrømme. DI frygter ligefrem, at en hel generation bliver tabt på gulvet, når det gælder om at skabe nye, innovative virksomheder.

De gode økonomiske tider har nemlig gjort det mindre attraktivt for især de 35-44 årige at starter for sig selv. For hvorfor slide og slæbe 18 timer i døgnet og tage en økonomisk risiko, når man i stedet kan få både fast hyre og frokostordning som ansat?

Inden man helt taber sutten i ærgrelse og bekymring over den vigende iværksættertrang blandt de 35-44 årige, så er det interessant, at en af årsagerne er, at medarbejderne i mange virksomheder ofte har gode muligheder for at være involveret i iværksætteraktiviteter på deres arbejdsplads.

Så "den tabte generation" er altså ikke helt uden indflydelse og iværksætterevner. De gør det bare for andres penge og risiko - og uden at kunne score hele gevinsten selv.

Til gengæld er der så mere plads til alle de unge iværksættere, som uforfærdet kaster sig ud i iværksætteriet og klarer sig med en kassekredit og en hurtig sandwich fra tankstationen.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109