23948sdkhjf

Niels Bohr-opgaver booster ventilationsfirmas overskud

Proventilation blev hyret ind til at færdiggøre ventilationsarbejderne på Niels Bohr Bygning efter, at Vejdirektoratet i august 2018 overtog ansvaret for det forsinkede og skandaleramte byggeri fra Bygningsstyrelsen. 

Og det har vist sig at være en både indbringende og konfliktfyldt opgave. 

Overskuddet hos ventilationsfirmaet fra Rødovre voksede således fra 11,7 til 32,3 mio. kr. fra 2017 til 2018. 

Ventilationsfirmaet fik i udgangspunktet en kontrakt på 30 mio. kr. på Niels Bohr-bygningen. Samtidig aftalte parterne, at firmaet skulle arbejde efter timesatser, en manøvre for at undgå en ny udbudsrunde, skriver DR.dk. Og betalingen udviklede sig til en konfliktfyldt affære, hvilke Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet.

Påstand mod påstand
- De påstår, at vi er skyld i en forsinkelse. Vi efterspørger selvfølgelig dokumentation for sådan en påstand, og det har vi til dato ikke fået, og nu er vi nødt til at gå rettens vej, siger Flemming Kragerup, direktør og partner i Proventilation, til DR.dk. 

Lige før jul afleverede han et klageskrift, der kræver 50 mio. kr. fra Vejdirektoratet. 

Fra Vejdirektoratet lyder det omvendt, at Proventilation skylder penge, og ar firmaet har afleveret arbejdet, så det har medført forsinkelser. En påstand Flemming Kragerup afviser og i stedet giver byggeledelsen skylden for. 

Fra 30 til 400 mio. kr.
Baggrunden for konflikten er, at der efter ventilationskontrakten blev indgået, er foretaget en gennemgang, som viste fejl i ventilationskanaler. Proventilation fik derfor til opgave at udskifte kilometervis af ventilationskanaler, en beslutning truffet af ledelsen på byggeriet. 

For at klare opgaven havde ventilationsfirmaet op mod 200 ansatte på opgaven, og regningen eksploderende da også. 400 mio. kr. røg betalingerne for ventilationsarbejderne op på. 

I august sidste år sagde Vejdirektoratet så stop og indstillede betalinger, hvorefter Proventilation de 22. oktober forlod byggepladsen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141