Der kan være endnu en voldgiftssag på vej med udspring i den efterhånden notorisk konfliktfyldte ventilationsentreprise på det over 50.000 kvm-store Niels Bohr-byggeri på Jagtvej i København.
Firmaet Pro Ventilation A/S (herefter Proventilation) fra Rødovre standsede i oktober arbejdet på entreprisen, som det var hyret ind til at udføre for storentreprenøren Aarsleff-selskabet Wicotec Kirkebjerg A/S, på grund af manglende betalinger.