23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Frederiksberg, i Solrød Strand, Ribe, Faaborg, Grenaa, Øster Alling, Nørager og Hjørring

REGION HOVEDSTADEN



FREDERIKSBERG

Trafiksikring

By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune vedtog forleden, at årets puljemidler til trafiksikkerhed - i alt 3 mio. kr. - disponeres som foreslået af By-, Kultur- og Miljøområdet.



Der bruges 1 mio. kr. kampagner og uheldsbekæmpelse, 800.000 kr. til sikring af skoleveje, 300.000 kr. til tryghedsfremmende tiltag, 600.000 kr. på tilgængelighed og 300.000 kr. på planlægning.



I forbindelse med behandlingen af dette punkt bad udvalget om, at forvaltningen retter henvendelse til Politiet med ønske om, at der gennemføres fartkontrol på Bernard Bangs Alle, Hostrupsvej og Finsensvej, og at det efterfølgende vurderes, om der eventuelt skal gennemføres hastigheddæmpende eller tryghedsskabende tiltag.



REGION SJÆLLAND



SOLRØD STRAND

Minifodboldbane

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i Solrød Kommune tildelte i juni 2019 de resterende midler i forskønnelsespuljen for 2019 på 99.648 kr. til Munkekærskolen. Midlerne var planlagt anvendt til udbygning af legearealerne ved Munkekærskolen med af skater- og parkourfaciliteter.



Det har vist sig, at den ønskede placering af skater- og parkourfaciliteter kan komme i konflikt med planer for affaldshåndtering, og Munkekærskolen ønsker i stedet at anvende pengene til etablering af en mini-fodboldbane og to trampoliner, og det har Økonomi-, teknik- og miljøudvalget sagt god for.



REGION SYDDANMARK



RIBE

Streetområde

Esbjerg Kommune har i budgettet for 2020 afsat 1.650.000 kr. til etablering af et streetområde i Ribe, og beløbet søges nu frigivet. Det sker med anbefaling fra Teknik- og Byggeudvalget.



Målet med projektet er at skabe et levende og aktivt gadeidrætsmiljø, der skaber bedre balance i Ribes ungdomsliv, og projektet er sat i værk på foranledning af en række unge ripensere.



FAABORG

Asfaltering

Vestkaj i Faaborg var i en forsøgsperiode på to måneder i 2019 lukket for kørende trafik for at give mulighed for nye bylivsaktiviteter såsom musikarrangementer, nye opholdsmuligheder og promenade mv. Der blev etableret en erstatningsvej til kørende trafik i grus vest for Frølageret.



Der er nu ønske om at gøre lukningen permanent og i forbindelse hermed opgradere erstatningsvejen til en asfalteret vej. Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse besluttede forleden at gennemføre en høring af de berørte parter og derefter sende sagen til endelig afgørelse. Samtidig anlægsbevilgede kommunalbestyrelsen en halv mio. kr. til opgradering af grusvejen til en asfalteret vej.



REGION MIDTJYLLAND



GRENAA

Trafiksikkerhed

Norddjurs Kommunalbestyrelse har frigivet de 500.000 kr., der er afsat på budget 2020 til trafiksikkerhed.



Pengene skal bruges på et trafiksikringsprojekt på Havnevej ved Skolebakken, og på et trafiksikringsprojekt på Gl. Fjellerupvej/Langgade v. Langhøjskolen.



Projektet på Havnevej omfatter etablering af pudebump før og efter krydsningshellen ved Skolebakken, hvor børn krydser Havnevej på vej til og fra Kattegatskolen.



Projektet ved Langhøjskolen omfatter etablering af en lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/t, to bump og skolepatruljeblink ved fodgængerovergangen på Gl. Fjellerup/Langgade samt fornyet cykelbaneafmærkning i krydset Langgade/Bakkegårdsvej.



ØSTER ALLING

Regnvandsbassin

Norddjurs Kommunalbestyrelse har godkendt forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplanen, som herefter sendes i otte ugers offentlig høring.



Tillægget har til formål at inddrage et areal syd for Øster Alling by til etablering af et regnvandsbassin. AquaDjurs planlægger at etablere bassinet i løbet af 2020. Det sker som led i den afsluttende separering af regnvand og spildevand i Øster Alling, som blev udført i 2017.



NØRAGER

Byggemodning

Nordjurs Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 3,55 mio. kr til byggemodning af et boligområde ved Auningvej i Nørager.



Byggemodningen skal iværksættes her i begyndelsen af året.



REGION NORDJYLLAND



HJØRRING

Cykelsti

Hjørring Kommune har i budget 2020 afsat 2 mio. kr. en cykelsti langs Sæbyvej v. Ilbro, og beløbet søges nu frigivet.



Anlægget af cykelstien er en sammenbinding af eksisterende cykelstier. Projektet etapeopdeles, så den nordlige sti om Sæbyvej etableres i 2020, og delen syd om Sæbyvej etableres i 2021.



Der er afsat yderligere 2 mio. kr. i bevillingsoversigten for 2021 til projektet.



Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at pengene frigives og opfordrer til, at det i forbindelse med anlæg af cykelstien også undersøges, om krydsningen Sæbyvej/Brønderupvej kan forbedres, så opstuvning mindskes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157