23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

G.V.L: Det er helt sædvanligt

Der er intet usædvanligt i at have tilføjelser og afvigelser til AB92, lyder det fra G.V.L Entreprise A/S

- Det er helt sædvanligt i byggebranchen, at man har tilføjelser og afvigelser til AB 92.

Sådan lyder det fra G.V.L Entreprise A/S’ adm. direktør Allan Pagh Hansen.

- Det er ikke usædvanligt - det er nok snarere sædvanligt - at en hoved-, total-, eller storentreprenør har en række særbetingelser til AB92. Det er ikke kun G.V.L, men alle i byggebranchen, herunder også underentreprenører, der har særvilkår eller "særlige leveringsbetingelser". Bygherrer har også særbetingelser over for deres hoved-, total-, eller storentreprenør, skriver G.V.L-direktøren i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

G.V.L har i den senere tid har været i stormvejr på LinkedIn for underbetaling af underentreprenører. Beskyldninger, virksomheden afviser.

Elementer er ikke usædvanlige
En af de ting, G.V.L skriver ind er, at der trækkes 3 pct. af samtlige fakturaer, hvis underentreprenøren ikke stiller garanti. Og at de tre pct. ikke bliver tilbagebetalt.

En løsning, hverken SMVDanmark eller Dansk Byggeri mindes at have set før.

- Det er noget underentreprenører nogle gange selv efterspørger, da de ganske enkelt ikke kan eller vil stille en garanti, lyder det fra Allan Pagh Hansen.

- Det er i øvrigt et vilkår, som underentreprenørerne accepterer ved kontraktindgåelsen. Vilkåret kommer endvidere kun til anvendelse, hvis underentreprenøren ikke stiller entreprenørgarantien, altså hvis underentreprenøren misligholder aftalen, fortsætter han.

G.V.L-direktøren oplyser desuden, at det ikke er usædvanligt med forbehold, som gør det svært for underentreprenører at standse arbejdet.

- Det er helt sædvanligt. Flere bygherrer har også krav om, at der gennemføres sagkyndig beslutning før en total-, hoved-, eller storentreprenør kan standse sine arbejder, lyder det.

Vi har snakket med flere underentreprenører, der mener, at det for jer handler om at binde dem på hænder og fødder. Hvad er din kommentar til det?
- GVL tvinger ingen underentreprenører eller "binder dem på hænder og fødder", skriver Allan Pagh Hansen.

Fortsætter I med de her ændringer/tilføjelser efter revideringen af AB?
- Gør bygherrerne det? Hvad med underentreprenørernes særbetingelser eller leveringsbetingelser?, skriver han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079