23948sdkhjf

Klimaet vender op og ned på alt

Tegnestuen Tredje Natur vil skabe mere menneskevenlige arealer til tusinder af nye byboere. Brug naturen i byplanlægningen, siger Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder, stiftende partnere hos en virksomhed, der insisterer på det grønne i det byggede

- Vi skal igen have skabt forbindelse til naturen. Uanset hvad vi planlægger, om det er boliger eller bylandskaber. Hos os har vi svært ved at forestille os, at man i fremtiden planlægger byer, der er frakoblet naturen.

Sådan lyder det stålsat fra 43-årige Flemming Rafn Thomsen og 46-årige Ole Schrøder, tilsammen stiftende partnere af arkitektvirksomheden Tredje Natur, der ikke mindst har slået sig igennem med en række projekter, der adresserer klimaudfordringerne.



Ole Schrøder fortæller, at de arbejder med landskabsarkitektur, men at det ikke er hovedafsættet, som firmanavnet kunne forlede nogle til at tro.

- Det er derimod, at vi insisterer på både det byggede og det groede. Firmaet kan du kalde et resultat af den verden, vi er en del af - hvor du ikke kan komme uden om igen at udvikle en forståelse for klimaet og naturen. Vi vil være med til at skabe en kultur og et bygget miljø, der er til at være i, også for fremtidige generationer, siger han til Arkbyg.

Tænk natur med i alt
Målet er altså en måde at nytænke og agere - i ikke mindst byernes mange ledige og i dag vedligeholdelseskrævende rum. En dagsorden, der ikke kun handler om landskabsarkitektur.

- Vi startede med et "både og..", med bygninger og biologi som et fælles ærinde. Og det er det, der er den grundlæggende forskel. Måske skulle vi i virkeligheden hedde "Tredje Etagemeter", griner Flemming Rafn, der dog tilføjer, at der selvfølgelig ligger en erklæring i firmaets navn.

Læs også: Park til fremtidens massive væde


- Og en opfordring til at man tænker nærmere over, hvad der er sket med naturen og med verden, siger han.

- Det er rigtigt, at vi har markeret os med klima- og landskabsprojekter, men vi har også tegnet bygninger fra dag 1, siger han, og taler varmt for, at naturen bør forfremmes til at være et langt bredere begreb. Vi kan ikke leve uden naturen. I vores byer, bygninger og byplaner, siger han, mens den lyse og indbydende Nørrebro-tegnestue , der ligger øverst oppe, understeger hans ord: Den er fyldt med grønne planter og arkitekturmodeller, hvor byrum og bygninger tydeligvis er ligestillede.

Diversitet i bygninger og biologi
Undervejs i samtalen mærker man flere typer af engagement, både på vegne af klimaet og byens borgere. Og fremtidens bymennesker, som der bliver flere af.

- Det er klart at når kvadratmeterpriserne stiger i de store byer, så får det en social slagside. Og vi mærker i vores daglige arbejde, at tingene griber ind i hinanden. Den diversitet, vi arbejder for at fremme, for bygninger og biologi - og i forhold til inklusion af alle uanset højde, drøjde og indkomst - griber ind i både politik og forretning. Det handler jo også om at lave en god forretning, og det kan man kun gøre, hvis der er en vis lighed mellem ét kvarter og nabokvarteret.

Læs også: Der skal være liv efter kl 18 i ny Lyngby-bydel


Udspringer jeres virksomhed af en nødvendighed?
- Ja en samfundsmæssig, økologisk og klimatisk nødvendighed. Det er noget med at forstå sammenhænge i forhold til, hvor ting kommer fra og hvor de forsvinder hen, siger Ole Schrøder.

- Vi skal bag om æstetikken, og selv om vi er arkitekter med stort A, det vil sige, at vi både tegner og tænker æstetik, så er udspringet en forståelse for helheder og forståelse for markedet, rentabilitet, og alle de andre mekanismer, som arkitektur også er et resultat af, tilføjer han.

Helheder frem for det spektakulære
Flemming Rafn Thomsen supplerer:

- Det er afgørende, at vi ikke bliver for insisterende på helt bestemte idéer, der kan risikere at afkoble sig fra resten af samfundet. Alt for meget arkitektur handler om at skabe noget spektakulært, men uden at tænke i helheder og omgivelserne. Vi arbejder - som for eksempel med Klimaflisen her på Nørrebro - på at få noget nyt placeret blandt det, der allerede er der. Dermed bliver det lettere at overbevise beslutningstagerne og lettere at få igennem.

Læs også: Kan det bygges væk?


Og så har tegnestuen tidsånden med sig. Det skal udnyttes. For som Flemming Rafn sagde ved lanceringen af Klimaflisen:

- Klimaforandringerne er et wake-up call. Naturen er pludselig mere synlig og mobiliserer i disse år en gryende forståelse for, at vi i kraft af vores bosætning, levevis og ressourceforbrug afstedkommer vidtrækkende og uigenkaldelige ændringer ved vores omgivelser. Det momentum skal udnyttes til at skabe humane, oplevelsesrige og mere bæredygtige byer.

Har arkitekter og arkitektur en forpligtelse til at dæmpe de værste tendenser til ulighed og fremme inklusion i de nye og større bysamfund?
- Jeg ved ikke, om vi har en særlig forpligtelse, man vi har nogle særlige redskaber til at udvikle nye retninger, siger Ole Schrøder.

- Det er jo ikke arkitekturen i sig selv, der redder menneskeliv. Men med faget udvikler vi nok en forståelse for, hvordan samfundet er skruet sammen. Og det vi kan, er at skabe optimistiske bud og nogle lysende klare eksempler på, hvordan man udfolder for eksempel FNs Verdensmål. Frem for at stå med hænderne i siden eller med korslagte arme, kan vi give nogle synlige og konkrete eksempler på, hvorledes arkitekturen i overført forstand kan bygge bro mellem de gap, vi ser i bygge- og ejendomsbranchen, siger Ole Schrøder.

Læs også: Nu får København et nyt højhus


En kæmpestor rolle
Han tilføjer, at Tredje Natur ser det som en fornem opgave - med arkitekturen og byggeriet - at anvise, hvordan vi gør det i praksis. Og det er her arkitekten har en kæmpestor rolle, især når vi taler synlighed og stoflighed.

Hvor stor er indflydelsen?
- Vi er jo ultimativt rådgivere, så i den optik er vi en del af en større ansvarskæde. Men arkitektur bliver vigtig i fremtiden, og kommer til at spille en stor rolle i den måde, vi kommer til at forskanse os mod klimaforandringerne. Over de næste 40 år globalt kommer vi til at fordoble antallet af etagemeter. Samtidigt med, at livet i byer ikke altid harmonerer med vores forestillinger om det at have det godt som mennesker: Der er støj, skygge, vindpåvirkninger, forurening. Her kommer vi ind i billedet, siger Flemming Rafn Thomsen.

- Derfor handler det om at vise nye veje, samtidigt med at vi skal overbevise bygherren om at det er værdiskabende. Værdiskabende for bygherren og for brugerne, med den altid begrænsede mængde midler, vi har at arbejde med, siger Flemming Rafn Thomsen.

Der kommer rundt regnet 10.000 nye indbyggere til København om året. Hvad skal der til af nye tiltag, for at de også kan få lys, luft og noget grønt at kigge på?

Læs også: Sidste brik i Urbanplanen får et stort løft


- Det kræver først og fremmest mere viden. Om mikroklima, om hvor meget støj påvirker. Og om klimaforandringerne, hvor der er mange problemer, der skal adresseres. Men der er nok en tendens til, at man stirrer sig lidt blind på faren for oversvømmelse. En klimaforanstaltning ligger typisk stille 99 pct. af tiden. Så kan du designe noget grønt, der også inviterer til leg og samvær, så har du noget, der virkelig skaber værdi, siger Flemming Rafn.

Et spadestik dybere
Ole Schrøder påpeger, at begreber som nøjsomhed, det gode håndværk og ordentlighed helst skal tilbage i byggeriet og byplanlægningen. Og han mener, det er muligt samtidig med, at man har et øje på økonomien

- I forhold til det danske begreb for bæredygtighed vil vi gerne et spadestik dybere. Det handler ikke kun om at være dygtig på et enkelt felt og blive klappet lidt på hovedet for at opnå en gylden certificering. Det handler om at få mere kvalitet og synergi for pengene - på godt jysk at få to for samme pris, eller i bedste fald tre løsninger i én. At integrere både de biologiske, kulturelle, tekniske og arkitektoniske aspekter i én løsning. Men uden at det bliver "one-size fits all". Med Klimaflisen lige nedenfor vores egen hoveddør her på Nørrebro har vi, med det konkrete sted som udgangspunkt, indtænkt klimatilpasning, bynatur og vandopsamling, der er med til at generere mere byliv, understreger han.

En by består af mange delmængder, som nogle ville se som lidt uoverskuelige, men som de to stiftende partnere kalder mulighedernes land:

- Set i et globalt perspektiv har vi vitterligt millioner af kvm i byerne, der ikke har nogen funktion, eller optager plads til privatbilisme, forklarer Flemming Rafn Thomsen.

- Alene i Klimakvarteret i København kunne vi optimere 20 pct. af gadrummene, som svarer til omkring 50.000 kvm, eller fem Rådhuspladser; spildplads som i dag ikke har nogen funktion, men som kan tilvejebringe de nye løsninger.

Hvad er udgifterne?
Ole Schrøder pointerer, at der, hvor Tredje Natur for alvor fik Københavns Kommune til at lytte i arbejdet med Klimakvarteret, var ved spørgsmålene "hvad har I af udgifter til drift, saltning og anden vedligehold af arealer, som vi egentlig ikke bliver brugt til noget?".

- Der er mange penge at spare på driften, hvis det befæstede areal bliver inddraget og brugt i en anden sammenhæng, siger han.

Og det er her arbejdet, også det diplomatiske, går i gang:

- Prøv at sætte dig imellem cykelmafiaen, bilmafiaen og fodgængermafiaen i en by som København, og forsøge at skabe et fælles perspektiv. Det handler mange af vores projekter om. Det sammen gør sig gældende ved byggerier, og det er den form for forbrødring polerne imellem, vi prøver at arbejde med, siger Flemming Rafn Thomsen.

Ledelsen og medarbejderne hos Tredje Natur er vant til at arbejde i konfliktfyldte farvande. Enghaveparken på Vesterbro, som man i 2014 tog fat på at skybrudssikre, er et eksempel.

- Det var sin sag at skybrudssikre på det sted, i en populær folkepark med en mio. årlige brugere, og en kulturmyndighed, der gerne ville frede parken, samtidigt med at der skulle gøres plads til 24.000 kubikmeter skybrudssikring. Så der var masser af stakeholders og en kæmpestor hydraulisk funktion, der er enestående på verdensplan. Min pointe er, at det jo er nogle af de situationer, vi kommer til at se flere af, i takt med at både klimaet og de demografiske mønstrer ændrer sig, siger Flemming Rafn Thomsen til Arkbyg.

"Plejer" findes med andre ord ikke mere, og alle byggeriets aktører skal finde løsninger på, hvordan man planlægger og bygger i forhold til Paris-aftalen.

- Det er blevet påpeget, at der skal bygges 105.000 nye boliger indenfor de næste cirka 25 år - alene indenfor Københavns kommunegrænse. Og tager man den nuværende kommuneplan for pålydende, er det knapt 10 mio. etagemeter, der skal bygges på de 25 år. Det svarer til tre fuldt udbyggede områder hver svarende til den nuværende Nordhavn. Så hvordan gør man det, uden yderligere at påvirke klimaet og fortrænge økosystemet, spørger Flemming retorisk.

Det skal der findes løsninger på. Og det haster, understreger Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.203