23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Læseproblemer rammer byggeriet

Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har altid været rigtig flinke til at give plads til dem man tidligere betegnede som "bogligt svage". Er hænderne skruet rigtigt på og er der vilje og gå-på-mod, så er der plads til de fleste ude på byggepladserne og i skurvognene. Den rummelighed udfordres i disse år, hvor der stilles stadig større krav til den enkelte medarbejder om afrapportering, kvalitetssikring, instrukser og vejledninger via smartphones og tablets. Helt basalt kræver det jo, at medarbejderne kan læse og skrive.

At udenlandske håndværkere kan få problemer, er jo til at forudse og dermed imødegå. Men, at også danske håndværkere og medarbejdere i byggeriet i øvrigt kan have problemer er nok en overraskelse for de fleste. Mens man tidligere i ethvert sjak har haft en "skriftklog" bajs, så er det i stigende grad op til hver enkelt medarbejder at modtage instrukser og afrapportere skriftligt via smartphone eller tablet. Og her er der nogle medarbejdere som dukker sig fordi de ikke kan læse eller skrive. Enten fordi de er ordblinde eller aldrig rigtig har lært det og derfor føler sig usikre.

Den stigende kompleksitet i byggeriet stille også større krav til medarbejderne. Og læse- og skrivefærdigheder har da også i flere år været fast pensum på erhvervsskolerne. Men det er virksomhedernes ansvar ikke at lade de modne medarbejdere med læse- og skriveproblemer ude på byggepladserne i stikken. Og det er i alles interesse, at få løst problemet.

LÆS OGSÅ: Ordblindhed er stadig et kæmpe tabu

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172