23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Staten bør feje for egen dør først

I en tid hvor energibesparelser og klimatiltag er højt på dagsordenen hos S-regeringen, står det ikke så godt til med statens egne mål for energibesparelser. For ministeriernes energiforbrug skal være mindst 14 pct. lavere i 2020 end i 2006. Det giver et årligt fald på gennemsnitlig 1 pct. Sidste år nåede man kun op på 10,9 pct., og derfor ser det ud til at være langt for staten i at nå sine egne energimål.

De statslige bygninger står for en stor del af det danske energiforbrug, og derfor er der et stort potentiale at hente her, så Danmark kan blive en frontløber i forhold til energibesparelser på verdensplan.

Og når man samtidig tager i betragtning, at EU sidste år kritiserede den danske indsats på området, er der en endnu større grund til, at ministerierne tager skeen i den anden hånd og ser alvoren her.

Meget afhænger af, hvilket udspil klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kommer med i slutningen af 2019. Men med de ambitioner for hele klimaet, som Socialdemokraterne havde før valget, og da partiet dannede regering, har man god grund til at forvente sig noget stort.

De statslige energibesparelser har haltet efter målene i årevis under skiftende regeringer. Så det er vel snart på tide, at det bliver taget alvorligt.

For hvis ikke staten skal gå foran med energibesparelser, kan den i realiteten ikke forvente at andre gør det. Det handler vel lidt om at feje for egen dør først.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094