Staten misser eget mål for energibesparelser

Staten får en gennemarbejdet plan for energibesparelser frem mod 2030, meddeler klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Den ligger klar inden årsskiftet.

Anledningen er den årlige opgørelse over ministeriernes energiforbrug, som halter bagud.

Ministeriernes energiforbrug skal være mindst 14 pct. lavere i 2020 i forhold til 2006, dvs. et årligt fald på gennemsnitlig én procent.

Sidste år nåede man op på 10,9 procent. Det betyder, at mankoen på 3,1 pct. skal klares på to år.

Erhvervsministeriet har sparet mest med en næsten halvering 2006-2018. Finansministeriet er ene om at bruge mere energi. Stigningen er 86,7 pct., men det skyldes overtagelse af it-servere.

Stilstand i 2018
Besparelsen i 2018 ligger langt under gennemsnittet med 0,4 pct., hvoraf tre fjerdedele er hentet på varmeforbruget i et år med rekordhøje temperaturer.

- Det kan blive svært at nå målet, fastslår Dan Jørgensen.

Han beder sine ministerkolleger om at have fokus på energibesparelser.

Den statslige energispareplan udarbejdes parallelt med forhandlingerne om en ny klimalov. Den efterfølgende klimahandlingsplan vil indeholde en plan for energibesparelser bredt i det offentlige, oplyser Dan Jørgensen.

EU-kritik
Opgørelsen er ekstra pinlig, for hele EU kigger med. De statslige energibesparelser er nemlig en følge af EU’s energieffektiviseringsdirektiv.

I sidste måned reagerede Dan Jørgensen proaktivt på EU-Kommissionens kritik af den danske indsats for energibesparelser. Det skete i forbindelse med evalueringen af det danske udkast til en national energi- og klimaplan.

- EU-Kommissionens vurdering viser, at der skal en større indsats til for at nå EU-målet for energieffektivitet. Det er derfor noget, vi må have større fokus på. Regeringen hilser kommissionens specifikke anbefalinger til medlemsstaterne velkommen. Det gælder også anbefalingerne til det danske udkast til energi- og klimaplan, erklærede Dan Jørgensen i europaudvalget fredag 13. september i et svar til klima- og EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL).

I foråret inden folketingsvalget svarede daværende energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) imødekommende, da EU-kommissionen sendte en åbningsskrivelse, der et skridt mod en sag ved EU-domstolen, om den mangelfulde danske gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet, herunder statens energispareindsats og rapportering.

Staten har svigtet
- Vi har i mange år ikke set en reel vilje fra staten side til at leve op til EU’s krav om energirenovering af statens bygninger, konstaterer Dansk Byggeris energipolitiske chef, Camilla Damsø Pedersen om den hidtidige indsats.

- I forvejen har Danmark valgt at leve op til EU’s krav om energirenovering af statens bygninger ved en alternativ metode, hvor det er svært gennemskueligt, hvilke indsatser der foretages i staten for at leve op til EU’s krav, siger hun.

- Staten har en vigtig rolle i at gå foran, når det kommer til energirenovering og bæredygtige løsninger. Det er oplagt at stille krav til ministerierne i staten om at udarbejde handleplaner for energibesparelser, herunder lave strategier for energirenovering af bygningerne.

Camilla Damsø Pedersen ser frem til en mere ambitiøs indsats for energibesparelser, så vi dels kan leve op til vores EU-forpligtelser, dels nå de danske klimamål for 2030 og 2050 så billigt som muligt.

-Det kræver både en indsats for energirenovering i staten og i de mange danske bygninger, som er bygget uden energikrav. I dag har ca. 417.800 bygninger således et dårligt energimærke i kategorien D-G, pointerer Camilla Damsø Pedersen.