23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Typehus-gigant vil fortsætte opkøb

Det stopper ikke ved købet af Eurodan-huse. Særligt virksomheder i Sverige og Tyskland er interessante for Huscompagniet

- Vi er ikke færdige med at købe op. Vi har meget fokus på udlandet og er allerede tilstede i Sverige og Tyskland. Vi ser på yderligere muligheder på de to markeder, siger adm. direktør Karsten Rydder Pedersen fra Huscompagniet til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Udmeldingen kommer torsdag, hvor Huscompagniet offentliggjorde et køb af konkurrenten Eurodan-huse af familien Dahl, der etablerede virksomheden i 1978.

Synergier
- Det er en dygtig virksomhed med gode ledere, der særligt har gjort det godt de seneste 3 -5 år, siger Karsten Rydder Pedersen.

Han forventer, at de to virksomheder kommer til at stå stærkere sammen og kan styrke indtjeningen.

- Der er blandt andet nogle fordele ved at købe ind sammen, så vi kan få nogle mere konkurrencedygtige priser til gavn også for kunderne.

Karsten Rydder Pedersen peger derudover på, at de to selskaber sammen kan accelerere udviklingen af bæredygtigt byggeri.

Samtidig planlægges en kombineret indsats i forhold til digitalisering og finansiering.

De to virksomheder er henholdsvis størst og næststørt på det danske marked for typehuse.

Dahl-familien bliver
Huscompagniet og Eurodan-huse bliver en del af samme koncern, men skal fortsætte med hver deres organisation og brands.

Det betyder blandt andet, at Dahl-familien fortsat vil være en del af ledelsen i Eurodan-huse, hvor brødrene Thomas og Rasmus Dahl er henholdsvis adm. direktør og økonomidirektør. De overtog ledelsen fra deres far, Niels Christian Dahl, i 2010.

- Vi ser frem til at blive en del af Huscompagniet koncernen og sammen fortsætte med at levere kvalitetshuse til vores kunder, udtaler Thomas Dahl.

Både Huscompagniet og Eurodan-huse er landsdækkende, men det er udelukkende Huscompagniet, der opererer uden for landets grænser.

Dyr ekspansion
Af 2018-regnskabet fremgår det, at indtoget på det svenske og tyske marked har været vanskeligere end forventet.

Huscompagniet har eksempelvis brugt cirka 41. mio. kr. på at rydde op i Tyskland, hvor man nu har tre hovedkontorer i henholdsvis Flensburg, Hamborg og Neumünster.

Det giver HusCompagniet en potentiel kundebase på op mod 5,3 mio. indbyggere i den såkaldte Metropolregion Hamburg. I Sverige forklares et faldende salg med en ny lovgivning, der trådte i kraft med indgangen til 2018.

Formålet med stramningen var at standse den stigende gældsætning ved blandt andet at indføre krav om afdrag, hvis gælden overstiger 50 procent af boligens værdi.

Huscompagniet ejes af kapitalfonden EQT. Ud over Huscompagniet har EQT også ejerskab i en række andre danske selskaber herunder Flying Tiger, Sitecore og TIA Technology.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web03