23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Vigtigt at holde på folkene vinteren over

Når kulden, regnen og blæsten sætter ind, daler aktivitetsniveauet som regel i bygge og anlægssektoren. I hvert fald for den del af branchen som har de fleste opgaver under åben himmel. Det betyder også, at mange virksomheder sender de timelønnede hjem. Det er man jo nødt til hvis der ikke er opgave - eller hvis vejrliget driller alt for meget.

I en tid, hvor der er kamp om de dygtige medarbejdere kan det imidlertid viser sig at være en dårlig idé. For tænk hvis nu folkene ikke kommer tilbage og har taget hyre i en anden virksomhed.

Et alternativ til hjemsendelse kan være at sende de gode folk på kurser og efteruddannelse som er med til at øge deres kompetencer og dermed også gøre dem til endnu mere værdifulde - og loyale - medarbejdere.

Mens bygge- og anlægsvirksomheder er pænt flinke til at sende de funktionæransætte på kurser og efteruddannelse, så halter det lidt med at få sendt de timelønnede samme vej. Begrundelsen er ofte, at de timelønnede jo nærmest fra dag til dag kan være ansat hos konkurrenten - og så vil det da være tåbeligt at bruge tid og penge på at opkvalificere dem til for eksempel sjakbajs eller formand

Men den begrundelse holder ikke i en tid, hvor det gælder om at fastholde de gode medarbejdere. Den udfordring bør virksomhederne tage op ved blandt andet at give de dygtigste mere ansvar og adgang til efteruddannelse. Det er på godt dansk en ægte win-win situation.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125