7

Billeder

Camilla van Deurs ved Københavns havnefront. – Som den eneste embedsmand har jeg en uafhængig stemme. Jeg må være fagligt uenig med embedsmænd og politikere. Det er en stor tillidsgave at få. (Foto: John Ehbrecht)

Af Peter Kargaard 27. september 2019 00:05

Camilla van Deurs kan efter godt et halvt år i jobbet som Københavns nye stadsarkitekt så småt gøre status. Selv om der stadig er meget at lære, erkender hun.

- København er en stor maskine, med 2.500 medarbejdere i forvaltningen og med 40.000 sager om året hos Teknik og Miljø-forvaltningens fire afdelinger, der har med byens arkitektur, drift og vedligeholdelse at gøre. Med så mange sager, handler det om at vælge, siger hun, mens hun kanter sig ind i sin bil ved Københavns Rådhus, og vi begiver os ud i hendes elskede hovedstad

- Jeg ville gerne kunne gå rundt i byen med jer. Men jeg var tæt på selv ved at blive en del af statistikken for alvorlige højresvingsulykker, da jeg i foråret blev kørt ned af en bilist, der efterfølgende stak af, fortæller hun.

Heldigvis tyder alt på, at Camilla van Deurs snart kan smide krykkerne.

Men oplevelsen åbner for en snak om, at der er stadig er et stykke vej til opfyldelse af drømmen om en fuldstændig sikker by for de bløde trafikanter.

- Jeg vil trods alt sige, at vi i dag høster frugten af 50 års politik for byen, der har peget i én retning. Der har været udsving undervejs, men overordnet har vi været enige om, at vi ville have en by, der er meget børnevenlig, har fokus på cyklisme (49 pct. af københavnerne cykler til arbejde, red.) og de bløde trafikanter. Og der har været fokus på de almene boliger, for dermed at skabe adgang til byen, siger hun.

Og det er i arbejdet med alt det, at hun føler sig både heldig og privilegeret i det nye job, hun 1. februar overtog fra Tina Saaby. Dermed sagde hun farvel til en tilværelse hos Gehl Architects, hvor hun har været i 11 år, senest som direktør og partner.

- Jeg har berøring med alle de forskellige forvaltninger, der har med byggeri at gøre. I går talte jeg for eksempel med gadetjenesten i Socialforvaltningen, der arbejder med de mest sårbare, hjemløse og narkomaner, og hvordan vi kan inddrage deres og gademedarbejdernes erfaringer fra byrummet, når vi for eksempel skal bygge nyt.

Overraskende komplekst
Som tværgående figur på Rådhuset har hun desuden en særstatus:

- Jeg er en af de eneste, der er gennemgående og arbejder på tværs af afdelingerne. Derfor kan jeg for eksempel pege på, at i den og den sag kan der være en fordel i, at nogle i forskellige afdelinger taler sammen, siger hun, mens vi bevæger os rundt i byen, blandt andet til Islands Brygge, hvor hun selv har boet.

Hun gør hele tiden gør opmærksom på gamle detaljer og nye påfund.

Mens vi nærmer os hendes kontor i Njalsgade siger hun for eksempel:

- Jeg er helt vild med de nye højere altaner i mange etageejendomme, der nærmest fungerer som små glasudestuer. De giver mere plads, mere lys og forlænger sommeren for beboerne.

Har det overrasket dig, at det er så stor en maskine?
- Ja, kompleksiteten og at det er så stort, har måske overrasket lidt. Altså skalaspørgsmålet og de mange grene af jobbet. Jeg skal for eksempel deltage i et møde om Københavns berømte rødlige fortovsfliser, som har fået en udfordring: Stenbruddet, hvor vi normalt får dem fra, er løbet tør.

Min tur til selv at tage ansvar
Der er med andre ord rigtig meget at forholde sig til for 42-årige Camilla van Deurs, der har en Master of Architecture fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002 og har skrevet PhD om udformning og brug af uderum, hvilket, med hendes egne ord, "heldigvis var noget, som min forgænger også have meget fokus på, og hvor jeg - blandt andet på den dejlige Krøyers Plads - har set noget af det realiseret."

- På Krøyers Plads findes alt, hvad der er godt i et byliv: vand, tegl, træer og planter. Samt caféliv, der kan virke som lidt af en kliché, men det virker, smiler hun.

Den nye stadsarkitekt ved, hvor mange der er interesserede i hovedstadens ve og vel, både i ind- og udland. Men hun føler sig ikke tynget af ansvaret, mens vi oplever byen i solskinnet, og hun begejstret fortæller om interessante detaljer, historien og særligt vellykkede grønne byrum.

- Efter at have eksporteret København hos Gehl måtte jeg tage skeen i den anden hånd og selv være med til at tage ansvar for at udvikle byen, siger hun, og får også indskudt, at det af og til kan være en stor mundfuld, når der er noget der hedder anlægsloft og knivskarpe prioriteringer.

- Vi kæmper noget med anlægsloftet. På cykelstier alene er der behov for vedligehold for 240 mio. kr., og vi har fået seks mio. Det siger lidt om behovet, og betyder jo desværre, at tingene forfalder, siger hun.

Fremtidens multifunktionelle skoler
Også fremtidens trivsel for borgerne i hovedstaden er vigtig for hende. På den netop overståede Lysets Dag, arrangeret af Dansk Center for Lys, fortalte hun om det bløde nordiske lys, tusmørket og de lyse sommernætter, der er en del af Københavns identitet. Hun er en stor fortaler for, at byen gør noget ved den tiltagende lysforurening.

- Byens lys skal give plads til stjernernes skær samtidig med, at København skal være en by med gang i bylivet året rundt, også når mørket falder på. Ved at bruge de bedste teknologier kan det ske på en bæredygtig måde, siger hun.

Også på skoleområdet, spår hun travlhed i de kommende år:

- Skolerne i dag er jo meget mere end skoler. De er forsamlingshus, bibliotek, legeplads. Man samler det hele i skolen. Det bliver kraftcentre i lokalområdet. Som Skolen i Sydhavnen, der er aktiv nærmest døgnet rundt. Så selv om vi er bundet af anlægsloft og andet, så bør der være plads til et nyt byrum om året.

Hvad kræver det at være med til at udvikle byen?
- Dels skal jeg selvfølgelig loyalt varetage Teknik og Miljøudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutninger og føre deres strategier ud i verden. Men så har jeg også som den eneste embedsmand en uafhængig stemme. Jeg må være fagligt uenig med embedsmænd og politikere. Og det er i virkeligheden en stor tillidsgave at få. At det er blevet besluttet at man vægter en arkitekturens ombudsmand. Altså en uvildig person, der kan tale byens og bylivets sag.

Hvad skulle der til i de første seks måneder i det nye job?
- At bruge meget tid internt. Frem for at rejse må jeg lære folk, systemerne og politikerne at kende. Så jeg skal lande, før jeg kan optræde på diverse konferencer og andet, selv om det er sjovt. Jeg er jo en slags ambassadør for alt, hvad der har med byens indretning og arkitekturen at gøre, siger hun. ///

Læs mere om Camilla van Deurs: Højhuse bidrager sjældent til et godt bymiljø

Artiklen er en del af temaet arkbyg.