Højhuse bidrager sjældent til et godt bymiljø
Af Peter Kargaard
Københavns nye stadsarkitekt Camilla van Deurs glæder sig til at tage hul på det, der kommer til at fylde en del i hendes kalender dette efterår, nemlig udkastet til en ny kommuneplan.
- Den kommer i høring frem til nytår. Og her vil vi diskutere lejlighedsstørrelser. For alle københavnerfamilier i dag passer ikke nødvendigvis til en to en halv-værelses lejlighed. Vi har brug for andre typer boliger, som for eksempel generationsboliger, ældreboliger, bofællesskaber, helt små boliger, kort sagt en større diversitet af boliger i København, siger hun til Arkbyg.
Der har været talt en del om nye højhuse i København. Hvad mener du om dem?
- Det er sjældent, at et højhus har bidraget til at skabe et godt bymiljø. Nogle siger, at de kan være med til at skabe tæthed. Men ofte kan det lade sig gøre på en mere begavet måde, uden at det skaber de store slagskygger og den vind, vi ofte ser i relation til højhusene. Jeg har rejst meget i både USA og i Østen, og selvfølgelig er højhusdiskussionen en anden, når man for eksempel står i New York eller Singapore, hvor der er en helt anden skala. Men jeg er meget glad for, at der ikke er højhuse i middelalderbyen, og det er jeg helt sikker på at københavnerne og Borgerrepræsentationen er enige i.
Hvad med de aktuelle planer for Tivolitårnet?
- Selv om Tivoli ligger udenfor middelalderbyen på voldene er den p.t. omfattet af en politik om at bibeholde byens skyline på cirka fem etager. Derfor skal politikerne også tage stilling til en dispensation - hvis dette projekt skal gå videre.
Fortolker stedet godt
Camilla van Deurs tilføjer, at vi er i de tidlige faser:
- Der er jo ikke et projekt endnu, selv om det, jeg foreløbigt har set, egentlig ligner en god fortolkning af stedet. Hvis det kommer videre, bliver der naturligvis en del, der skal afklares, i forhold til proportioner, offentlig adgang til toppen og så videre. Og så vil vi typisk bede om, at der bliver udskrevet en arkitektkonkurrence eller et parallelopdrag, for vi vil faktisk gerne se flere fortolkninger og bud på opgaven, når man så indgribende gør noget med byens skyline. For det er jo Københavns skyline, der er på spil. Isoleret som projekt synes jeg egentlig det er udmærket bud. Men jeg kan se, at hvis projektet fortsætter, vil der være ting som politikerne skal forholde sig til, ikke mindst om der skal flere bud på bordet.
Hvad virker, og hvad virker ikke i København lige nu?
- Det er en grim tilbygning til Østerbro Station, det er et meget glat byggeri, og det ligner et rumskib, der er landet derude. Det må du godt citere mig for. Materialekarakteren svarer slet ikke til omgivelserne. Man har den smukke gamle station, der er udstillingsbygningen Den Frie, vi har kastellet og Den Svenske Kirke. I det selskab er det ikke lykkedes.
Det er i øvrigt noget, som Foreningen Hovedstadens Forskønnelse er helt enige med hende i. På deres hjemmeside kalder de det "uhørt, at der klos op af stationsbygningen opføres en usædvanlig grim og dominerende bygning."
Vellykkede skoler
Til gengæld mener Camilla van Deurs, at er Krøyers Plads er meget vellykket.
- Det samme er Grøndals Skole ved Grøndalsvænge, der fint har fortolket blandt andet gavle fra villakvarteret. Også Kalvebod Fælled Skole er meget flot, som den ligger naturskønt på kanten af Fælleden og Ørestaden. ///
Læs mere: Ny stadsarkitekt vil værne om Københavns byliv
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
