23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opkøb styrkede både tegneglæden og forretningen

Opkøb, fusioner, navneskift og it-investeringer.



Det har præget hverdagen hos mange af de medvirkende arkitektvirksomheder i Licitationens brancheanalyse.



Erik arkitekter A/S er en af dem, og de er, målt på bruttofortjeneste, landets sjettestørste tegnestue - i selskab med store navne som Henning Larsen A/S og Cobe.



Virksomheden valgte for fire år siden at styrke både det faglige og forretningsmæssige tyngdepunkt omkring arkitektur, ifølge adm. direktør Sine Juul Praastrup.



Dermed henviser hun til opkøb af Brøgger Arkitekter A/S, Erik Møller Arkitekter A/S, Formsprog ApS og senest Site Arkitekter ApS.



På den måde fandt firmaet formlen på, hvordan de fik integreret nye kompetencer.



- Vi mærker, at vores lokale tilstedeværelse tiltrækker nye bygherrer, som er tiltalt af friheden til at vælge en rådgiver, der kan agere lokalt. Her i det første regnskabsår slår integrationen igennem - vel at mærke inden det nye Erik er foldet helt ud som brand, siger hun om virksomheden, der målt på antallet af ansatte (114) er Danmarks syvendestørste tegnestue.



Ligger lidt i læ

- Vi er blevet gældfrie, selvom vi styrkede forretningen gennem opkøb, og investerede ressourcer i at udvikle systemer på tværs af virksomheden. De mange aktiviteter i 2018 hæmmede på kort sigt indtjeningen og væksten, men betød også, at vi fik skabt et fundament for at udvikle os markant i de kommende år, siger Sine Juul Praastrup.



2018-regnskabet kunne vise en resultatfremgang på 1,7 mio. kr. - fra et beskedent overskud på en halv mio. kr. i 2017 til et overskud på 2,2 mio. kr. i 2018.



Også likviditeten er forbedret med cirka 10 mio. kr. de seneste to år.



Men i modsætning til flere af sine kolleger ligger virksomheden noget i læ og beskyttet mod de værste storme i arkitekt- og byggebranchen.



- Vi er knap så konjunkturfølsom som mange andre, med mange kunder i det offentlige, hos stat og kommuner, og hos boligselskaberne. En tredjedel af omsætningen genererer vi i den almene boligsektor. Vi sørger for en fornuftig risikospredning, siger Sine Juul Praastrup, der erkender, at branchen befinder sig i et marked, som har vist de første tegn på opbremsning i byggeaktiviteterne.



- Derfor er jeg stolt af, at vi har formået at hæve både top- og bundlinjen, fået fyldt ordrebogen og styrket organisationen, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Investeret massivt

Samtidigt har tegnestuen investeret massivt i it-teknologi, blandt andet 3D-kameraer, der - efter at have gennemfotograferet et rum eller plads - letter arbejdsprocesserne i fremstilling af digitale bygningsmodeller ud fra den såkaldte punktsky, som teknologien frembringer.



- Vi sparer tid og kan trække informationer ud, så vi overfor developere og investorer lettere kan synliggøre forskellige udfald og dermed gør det lettere at se potentialer, siger Sine Juul Praastrup.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172