23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Hansgrohe vinder bæredygtighedspris for genvinding af palladium

Hansgrohe Group er blevet tildelt den tyske pris for bæredygtighedsprojekter 2026 for sin metode til genvinding af palladium fra procesvand fra plastgalvanisering. Med den prisbelønnede teknologi kan det værdifulde råmateriale genvindes direkte i produktionsprocessen og føres tilbage til råstofkredsløbet. Desuden er projektet blandt finalisterne til Circularity Champion Awards 2026 i kategorien Genanvendelse & Genvinding.

Genvinding af ædelmetal i lav koncentration

I galvanisering er palladiummets rolle at gøre plastoverflader ledende med henblik på den efterfølgende metalliske belægning. Under produktionsprocessen udledes små mængder af ædelmetallet i skyllevandet. Udfordringen: Palladiummet, der forekommer i meget lave koncentrationer, skal genvindes fra en kompleks blanding af stoffer med høj selektivitet. Dette gør Hansgrohe ved at lede det forbehandlede procesvand gennem specielle adsorberende væv, der selektivt binder palladium. 

Teknologien er siden 2018 gradvist blevet optimeret til industriel anvendelse af procesingeniørerne i Hansgrohe Group. Det tyske tekstilforskningscenter Nord-West (DTNW) har ydet et vigtigt bidrag til projektets succes ved at bistå med sin ekspertise inden for metalgenvinding samt de adsorberende væv, der anvendes i processen. Den tekniske implementering af anlægget blev udført af aqua plus Wasser- und Recyclingsysteme GmbH.

I dag er den innovative teknologi fast integreret i produktionsprocesserne inden for plastgalvanisering på Hansgrohe-fabrikken i Offenburg. Potentialet i denne cirkulære løsning er tydeligt: Op til 82 % af palladiummet i procesvandet kan genvindes. Det svarer til cirka fem kg palladium om året, der føres direkte tilbage i råstofkredsløbet på fabrikken i Offenburg. Dermed kan der opnås et reduktionspotentiale på mere end 150 ton CO₂-ækvivalenter om året* sammenlignet med primær udvinding af den samme mængde palladium.

Genvinding af palladium kombinerer effektiv udnyttelse af råstoffer med reduktion af udledninger

„Prisen bekræfter, at innovativ produktion og bæredygtig forretningsførelse hænger uløseligt sammen. Vi har formået at omdanne en tidligere affaldsstrøm fra vores plastgalvanisering til et værdifuldt råstofkredsløb, der mindsker behovet for primært palladium og reducerer de drivhusgasudledninger, der er forbundet med udvindingen. Vores proces til genvinding af palladium viser, hvordan cirkulær økonomi kan implementeres i industriel skala med succes,“ siger Frank Semling, COO i Hansgrohe Group.

Projektet viser potentialet i lukkede råstofkredsløb i industrielle produktionsprocesser. Desuden åbner denne tilgang op for yderligere anvendelsesmuligheder inden for overfladeteknologi og genvinding af kritiske råstoffer.

Se billeder af anlægget samt en grafisk fremstilling af processen til genvinding af palladium.

*Beregnet ud fra den undgåede produktion af primært palladium ved genvinding af 5 kg palladium fra procesvand. For primært palladium udgør drivhuspotentialet ca. 30.000 kg CO₂æ pr. kg palladium (ecoinvent 3.12, cut-off, IPCC 2021, klimaændringer: samlet, GWP100).

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10440033

Kontaktperson

HM
Hansgrohe Marketing
marketing@hansgrohe.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02