Tab på leverandører og kunder er en reel risiko i entreprenørbranchen, hvor man ofte samarbejder med mange virksomheder. Men hvordan spotter man en samarbejdspartner med ondt i økonomien?
Man kan selvfølgelig hive nøgletal fra CVR.dk og tjekke regnskaber. Men vigtigst af alt: Kig først og fremmest på de mennesker, som leder virksomheden.
Sådan lyder budskabet fra Henning Skaarup, som kan trække på mere end 26 års erfaring med at kreditvurdere entreprenørvirksomheder. De fleste af årene i Tryg, hvor han stoppede som chef for kunderelationer i Norden for Tryg Garanti i sommeren 2018.
Fra marts 2019 har han fortsat karrieren hos en ny aktør på det danske marked for entreprenørgarantier, Tokio Marine HCC, som Nordisk ansvarlig for garantiforretningen.
Indblik i kundens forretning
I begge virksomheder laver man forretning på at udstede arbejdsgarantier. Det kan være en risikabel branche, hvor det er nødvendigt med et skarpt indblik i kundens forretning.
Hvis et stort millionprojekt går galt, kan det blive dyrt for garantistilleren. Når en entreprenørvirksomhed indgår i en kontrakt om et større projekt, skal man eksempelvis typisk stille en garanti på 15 pct. af entreprisesummen, indtil byggeriet afleveres.
Sådan spotter en ekspert økonomisk usunde byggevirksomheder
Efter 26 år i branchen for byggegarantier er Henning Skaarup ekspert i at spotte de økonomiske svagheder hos danske entreprenører