Revisoruddannede Jan Aarestrup skal fra december holde styr på finanserne hos landets 7. største byggeentreprenør og udviklingselskab, Casa A/S. Casa fra Horsens har fundet afløseren til finansdirektør Kim Balle hos Elf Development.
Jan Aarestrup er hentet af adm. direktør Torben Modvig. De har tidligere arbejdet sammen i 3 år hos Bonava Danmark (tidligere NCC Bolig), hvor de også dannede makkerpar i direktionen som henholdsvis adm. direktør og finansdirektør.
- Vi har valgt en profil, der har industrierfaring med både byggeri og projektudvikling. Og så er han vant til at begå sig i en virksomhed af en vis størrelse. Han kender derfor hvilke processer, der giver mening at indføre når man er vokset - og hvilket der ikke giver mening, siger adm. direktør Torben Modvig til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Torben Modvig tiltrådte som adm. direktør i Casa i januar i år, hvor han kom fra Bonava.
Casa finder ny CFO hos developer
51-årige Jan Aarestrup bliver ny finansdirektør hos Casa A/S