23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Holte, Strøby Egede, Årslev og Ringe

REGION HOVEDSTADEN

HOLTE
Signaltekniske ændringer
På baggrund af en gennemgang af krydset Kongevejen/Hørsholm Kongevej i Holte i 2018 med fokus på trafiksikkerhed og trafikafvikling vil Rudersdal Kommune nu etablere separat grønfase for venstresvingende cyklister, som skal på tværs af Kongevejen mod Hørsholm Kongevej. Det besluttede Miljø- og Teknikudvalget på sit seneste møde.

REGION SJÆLLAND

STRØBY EGEDE
Naturlegepladser
I Stevns Kommunes investeringsoversigt er der i år afsat 300.000 kr. til medfinansering af LAG-projekter, og dem frigav Stevns Kommunalbestyrelse forleden.

Nogle af pengene skal bruges til naturlegeladser i Strøby Egede, andre til udendørs saunafaciliteter i Rødvig.

REGION SYDDANMARK
ÅRSLEV
Omlægning af bymidte

Faaborg-Midtfyn Kommune planlægger at omlægge bymidten og udbygge den nye bydel i Årslev, og forleden besluttede kommunalbestyrelsen af frigive en halv mio. kr. til udarbejdelse af et EU-udbud og otte mio. kr. til projektering.

EU-udbuddet skal handle om detailprojektering af den samlede infrastruktur, der binder byen sammen fra Overvejen i nord til Møllehøjvej i syd, en bydelsplads i den første klynge, bearbejdning af landskab og vandhåndtering som overordnet byggemodning i den nye bydel, en bypark i bymidten, der skal håndtere regnvand og udgøre et vigtigt rekreativt areal for skole, institutioner og borgerne, en byfælled til sport og ophold, en platform som byens samlingsplads og en bro over Vindinge Å som mødested og forbindelse for bløde trafikanter mellem den nye bydel og den eksisterende by.

RINGE
Genbrugsstationer
Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har sagt god for, at der indrettes nye genbrugsstationer i Ringe og Årslev.

Etablering af nye genbrugsstationer i Ringe og Årslev koster samlet cirka 38 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01