23948sdkhjf

Maskintrailere går som varmt brød

Der er efterspørgsel fra bygge- og anlægssektoren på trailere

Trailergaarden Gantrup solgte godt 2500 trailere sidste år. De fleste kunder køber typisk én trailer ad gangen, men forleden gik der ifølge en pressemeddelelse fra firmaet otte maskintrailere i én handel.

Bag købet stod kabelentreprenør Jens Karstensen A/S fra Horsens. De otte maskintrailere kommer fortrinsvis til at køre efter kassevogne i Aarhus-området, hvor entreprenørfirmaet har landet en mangeårig graveaftale og derfor har etableret filial.

Jens Karstensen har tidligere købt flere maskintrailere hos Trailergaarden Gantrup A/S. Denne gang valgte han maskintrailere med 3500 kg totalvægt, som passer perfekt til entreprenørfirmaets minigravere.

- De her maskintrailere er holdbare og stærke. Det er nok nogle af de bedste og mest robuste på markedet, siger Jens Karstensen, der gennem årene har prøvet flere forskellige trailermærker.

Traileren er den hollandske Henra, som Trailergaarden Gantrup er eneforhandler af i Danmark. Modellen hedder MG354018A og er fire meter lang og 180 cm bred. Den er bygget med fuldsvejset chassis og er galvaniseret.

Trailerpark under tag
Foruden hovedkontoret i Gantrup udenfor Østbirk består virksomheden også af en afdeling i Slagelse, hvor der til sammen er 10 medarbejdere.

Produktpaletten består af import fra fem forskellige leverandører samt en række danske modeller. Sidste år passerede salget 2500 enheder.

Det var ifølge indehaver Allan Hansen en stigning på 15 procent sammenlignet med 2017. Halvdelen er salget går til erhvervskunder, hvoraf flere er repræsenteret inden for bygge-, stillads- og entreprenørbranchen.

- Vi har vel altid omkring 300 erhvervstrailere på lager, og alle står under tag, fortæller Allan Hansen, der ikke har planer om at åbne nye afdelinger i større byer.

- Når vi ligger herude på landet, som vi gør, så slipper vi for en masse kunder, der bare kommer for at ose og tjekke priser. Vi har kunder fra hele landet, og de kommer igen og igen, og det er vi meget tilfredse med, tilføjer han.

Ny daglig leder
For at opgradere virksomheden organisatorisk har Allan Hansen ansat Jacob Rohde som forretningschef. Han har i en årrække været reservedelschef og salgschef hos bilforhandlere. Jacob Rohde tager sig af salg, ledelse og lagerstyring i begge afdelinger. Derved har Allan Hansen fået mere tid til økonomi og indkøb.

- Vi arbejder ikke med stramme budgetter og forkromede strategier. Vi prøver bare at gøre det så godt, vi kan. Og da vi er på et meget prisfokuseret marked, så det er afgørende for os, at vi formår at holde omkostningerne nede, så vi til enhver tid kan sælge trailere til konkurrencedygtige priser, fastslår Allan Hansen.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094