65-årige John Kruse Larsen har været næsten hele karrieren hos Pankas. (Foto: EAPA)

Af Morten Munk Andersen 28. juni 2019 00:05

Den britiske krimiserie Inspector Morse ruller indimellem over skærmen hjemme hos John Kruse Larsen.

Ikke nødvendigvis på grund af spændingsværdien, men fordi den britiske efterforsker spillet af John Thaw også kører rundt i en rød Jaguar Mark 2 fra 60’erne, som Pankas-direktøren har stående i sin garage i Haslev på Sydsjælland.

- Den plejer jeg at se. Jeg skal lige se, om det er den rigtige bil. Om jeg kan kende lyden af døren, der smækker, af udstødningen og når den starter, fortæller han over telefonen og kan i øvrigt bekræfte, at det er den autentiske sportsvogn, der er med i tv-serien.

Den første Jaguar
Anledningen for interviewet er, at John Kruse Larsen blev ansat i asfaltfirmaet Pankas som ung ingeniør i 1979 og derfor kan fejre 40-års jubilæum senere i år, nærmere bestemt den 1. september, hvoraf 29 af årene har været som adm. direktør.

I takt med at den ene anekdote efter den anden bliver leveret, bliver det dog tydeligt, at biler fylder lige så meget som asfalt. Passionen for veteranbiler har spillet en rolle i mange af de store beslutninger.

For eksempel var der dengang, han flyttede hjemmefra. John Kruse Larsen tog et studielån i 1976 for at købe sin første Jaguar, mens han læste til bygningsingeniør på DTU. Det vakte ikke begejstring hos faren, der afviste at finansiere tilværelsen for en ung knægt, som ville køre Jaguar.

- Så tænkte jeg, det er fint med mig, og så måtte jeg klare mig selv, siger Pankas-direktøren.

Seks biler kræver plads
Hans bilpark har også været med i baghovedet, når familien har købt hus. I dag tæller samlingen to Jaguarer, to af mærket Lotus og to TVR’ere, som Kruse Larsen beskriver som håndbyggede engelske racerbiler.

- Hvor finder du seks garager i byen? København og omegnskommunerne dur ikke. Det er dyrt og umuligt at finde så meget plads, og så klager naboerne over støjen, så det ville være helt galt.

Derfor bor familien nu i en gammel industriejendom på 800 kvm i Haslev. Selvom kalenderen er pakket med rejser til Tyskland og Østeuropa, hvor Pankas har datterselskaber, samtidig med at den danske forretning skal passes, bliver alle seks biler luftet.

- De skal ud at køre alle sammen, ellers falmer de og går i stykker. Typisk tager jeg en bil ud, kører i den i 14 dage, vasker den, kører den tilbage i garagen og dækker den til. Og så er det en andens tur. Det er en stor logistikopgave, men det lykkes da, siger John Kruse Larsen, der tilføjer, at han ofte får at vide, at han har en meget fleksibel og pragmatisk kone.

Lærte tysk i motorblade
Fritidsinteressen for de fornemme firhjulede spillede også en rolle, da John Kruse Larsen endte med at tage ansvaret for Pankas’ ekspansion i Tyskland, der begyndte i 1990 efter Murens fald. Få danske ingeniører kan nemlig tale ordentligt tysk. Det var også tilfældet dengang. Men det kunne han.

- Det skyldtes ikke flittighed, men lidenskab for gamle biler, siger han og forklarer, at hvis man ville læse om biler, så foregik det på tysk.

- Der var et større udbud af motorblade på tysk, og sådan er det i øvrigt også i dag. Så jeg havde lært tysk ved at læse alt om, hvordan en motor hænger sammen.

Fejl endte som guldgrube
Pankas’ vej til det tyske marked startede med en fejlinvestering.

Vejdirektoratet meddelte i 1988, at fra og med det efterfølgende år ville de ikke længere acceptere andet end emulsionsasfalt, som er en vandbaseret asfalt uden opløsningsmidler.

Det fik Pankas og Superfos (senere købt af NCC) til at gå sammen om at investere i en ny emulsionsfabrik, som endte med at koste 33 mio. kr. - mere end det dobbelte af budgettet. Den nye type var dog syv pct. dyrere, så da licitationerne fra Vejdirektoratet kom i 1989, stod der ikke noget om emulsion, forklarer John Kruse Larsen, der var ansvarlig for fabriksbyggeriet.

- Så stod vi med den største investering i firmaets historie, som viste sig at være en fejlinvestering, fordi vi ikke kunne sælge varerne.

Største marked
En mulighed åbnede sig kort tid efter, da Muren faldt. For på den nye fabrik kunne Pankas lave et koldblandet produkt, der kunne transporteres rundt i Europa og var efterspurgt på de slidte østtyske veje.

I dag har forretningen bredt sig til en håndfuld østeuropæiske lande. De udenlandske markeder udgør i dag omkring 70 pct. af omsætningen og genererer langt bedre indtjening i de hjemlige aktiviteter.

- Jeg var meget irriteret over Vejdirektoratets handlen og ageren, men vi kan glæde os over, at fejlinvesteringen var med til at starte en proces, vi ellers aldrig ville have taget initiativ til, og som har holdt Pankas oven vande så at sige, siger John Kruse Larsen om en af de store satsninger i hans tid i virksomheden.

Beholder selvstændighed
At han endte med at blive byggeingeniør, skyldtes formentlig faren.
- Det lå lidt i generne. Min far var entreprenør, så jeg kommer ud af en entreprenørfamilie. Min far sagde, hvis ikke man kan blive selvstændig, kan man altid blive ingeniør, så det gik an.

Selvom det aldrig personligt blev til karriere som selvstændig, så har han taget farens ord med sig i Pankas.
Han glæder sig over, at asfaltfirmaet er forblevet på familiehænder gennem alle årene. I dag sidder femte generation af Trock-familien på ejerskabet.

Da John Kruse Larsen startede i virksomheden i 1979 var der 16 virksomheder i asfaltbranchen. I dag er der seks, og heraf er det kun Pankas og Arkil, der ikke er fusioneret eller blevet opkøbt.

– Jeg har kæmpet for, at firmaet skal beholde sin selvstændighed, og det har jeg heldigvis haft bestyrelsens opbakning til. Der har været bejlere på banen, men de har ikke set lyset i de nicher inden for blandt andet emulsion og koldblanding, vi har opbygget. Der er ikke mange, der laver det, og derfor undgår vi at komme i clinch med de største kapitalkoncerner, siger han.

Artiklen er en del af temaet Portræt.