23948sdkhjf

Ekstraregning på trecifret millionbeløb til genopretning af nedslidte søkanter

Prisen for at renovere forfaldne stenkanter omkring Peblinge Sø og Sortedams Sø i København er mangedoblet og lyder nu på et trecifret millionbeløb

Københavns Kommune står over for omfattende udgifter til genopretning af søkanterne ved Peblinge Sø og Sortedams Sø, efter at en ny analyse har afsløret alvorlige skader på de eksisterende konstruktioner.

Der er allerede afsat 21,5 mio. kr. til anlægsarbejderne ved de populære søer, men millionbeløbet slår langt fra til. 

En ny vurdering sætter prisen for renoveringen til 105 mio. kr.  - vel at mærke oveni de midler, der allerede er afsat. 

Det viser en afrapportering til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Undersøgelser med borekerner og visuel inspektion viser, at store dele af betonvæggene bag granitstenene er ramt af frostskader, alkali-kisel-reaktioner - som opstår, når sand og sten ikke er stabile i det basiske miljø i betonen og kan skabe ødelæggende revnedannelse i betonen - og manglende frostsikring. Nedbrydningen vurderes så alvorlig, at der flere steder er risiko for udskridning. 

Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt med punktvise reparationer, som ellers var planen i budgettet fra 2022, hvor der blev afsat 21,5 mio. kr. til genopretningen. 

Derfor anbefales en gennemgribende genopretning med etablering af nye søkanter på de mest medtagne strækninger, en indsat der altså vurderes at løbe op i 126,5 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141