23948sdkhjf

Nu er taget på plads på det første af to PFA-projekter i Køge Kyst  

Den traditionelle grønne rejsegildekrans svajede i vinden, og markerede dermed at tagkonstruktionen nu er færdigbygget på boligprojektet Enggården.

Med til at fejre rejsegildet onsdag var blandt andet projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen fra Køge Kyst, og Køges borgmester Marie Stærke.

- Det traditionelle rejsegilde er altid en glædelig begivenhed, og det giver mig anledning til at sige en foreløbig tak til håndværkerne, Bonava og de øvrige parter. Vi ser meget frem til, at vi i starten af 2020 kan byde de første beboere velkommen i boligerne, der ligger skønt ved vandkanten i Køge og passer til en bred målgruppe af par, børnefamilier og seniorer, siger ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn.

Projekterne er udviklet og bygges af Bonava, og blev købt af PFA Ejendomme i 2018.

Enggården og søsterprojektet Engparken har samlet cirka 12.500 boligkvadratmeter, der primært omfatter almindelige lejligheder på 2-4 værelser, mens de 12 af boligerne indrettes særligt seniorvenligt.

Danielsen Architecture har tegnet Enggården, der forventes at stå færdig i maj 2020, mens Engparken vil være klar i december 2020.

Engparken omfatter ifølge Byggefakta 61 boliger, der opføres som to karréer i 3-7 etager. Boligerne bliver i varierende størrelser fra ca. 59-120 kvm med 2-5 værelser. Danielsen Architecture har også slået stregerne på dette byggeriet i samarbejde med ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen.

Bygningerne udføres med råhus i beton og præfabrikerede badeværelser. Facaderne bliver primært i skifer, hvor facadeudtrykket varieres med elementer i træ, karnapper i let plademateriale og altaner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125