23948sdkhjf

Svanemærket byggeri er i hastig vækst

Antallet af færdigbyggede lejligheder, huse og daginstitutioner med Svanemærket er nu cirka 8.000, mens omkring 18.000 er under konstruktion

Antallet af byggerier, der får det nordiske miljømærke, Svanemærket, er i markant vækst.

Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at der i dag findes 8.000 færdigbyggede svanemærkede lejligheder, huse og daginstitutioner i Norden, mens hele 18.000 nye er under konstruktion. Det er fire gange flere end i begyndelsen af 2016.

- Vi oplever i hele Norden en fortsat stigende interesse for svanemærket byggeri fra både bygherrer, entreprenører og arkitekter. Og det tror jeg, at der flere grunde til. Dels er Svanemærket et mærke, som de fleste kender og har stor tillid til. Dels er et svanemærket byggeri meget aktuelt i en tid hvor cirkulær økonomi og FN’s verdensmål fylder stadigt mere hos de fleste, forklarer Martin Fabiansen, der er direktør i Miljømærkning Danmark, i en pressemeddelelse.

Lavt energiforbrug
Netop svanemærket byggeri er kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og materiale-logbog samt god kvalitet. Alt sammen noget, der er med til at fremme både FN’s verdensmål og den cirkulære økonomi.

Svanemærket byggeri

Lavt energiforbrug inkl. præmiering for brug af vedvarende energi.

Godt indeklima ved hjælp af krav til blandt andet dagslys, ventilation og fugtsikring.

Lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter.

Lever op til strenge krav til bæredygtigt certificeret træ.

Gennemgang af en uvildig tredjepart af både byggeproces og det færdige byggeri.
Kilde: Nordisk Miljømærkning

Byggefirmaet Scandi Byg fra Løgstør blev i 2018 den eneste danske entreprenør, der kan levere godkendt svanemærket modulbyggeri. I Scandi Byg har man taget en strategisk beslutning om, at miljørigtigt byggeri skal være virksomhedens fokus.

- Scandi Byg vil gerne tage ansvar og være med til at udbrede bæredygtigt byggeri. Som modulbygger har vi allerede mange års tradition for bæredygtigt byggeri. Nu går vi skridtet videre og har truffet en strategisk beslutning om at levere svanemærkede boliger som standard. Svanemærket giver både medarbejdere, kunder og brugere en sikkerhed for, at det færdige byggeri er opført efter alle kunstens regler i forhold til at skåne miljøet, forklarer adm. direktør Thomas Raunsbæk fra Scandi Byg i pressemeddelelsen.

Bæredygtig kommune
Også i Gladsaxe Kommune er der fokus på svanemærkede byggerier.

Kommunen åbnede i 2018 sin første svanemærkede daginstitution, som lever op til krav, der både kommer miljøet og brugerne til gode:

Svanemærket

I perioden marts 2016 til januar 2019 er antallet af svanemærkede lejligheder, huse og daginstitutioner i Norden, der enten er færdige eller under konstruktion, firedoblet.

Pr. 1. januar 2019 er antallet af færdigbyggede lejligheder, huse og daginstitutioner med Svanemærket i Norden ca. 8.000 - og omkring 18.000 er under konstruktion.

Pr. 1. januar 2019 var der næsten 10.000 flere svanemærkede lejligheder, huse og daginstitutioner - enten færdige eller under konstruktion - i Norden sammenlignet med januar 2018. Det er en stigning på 57 procent.
Kilde: Nordisk Miljømærkning

- Vi har i Gladsaxe Kommune - som den første kommune i Danmark - taget beslutningen om, at alle nye børneinstitutioner fremadrettet skal bygges så de opfylder Svanemærkets krav. Denne beslutning har vi truffet i bestræbelserne på at være en bæredygtig kommune og samtidigt bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Begge dele er en central del af vores kommunestrategi - Gladsaxestrategien - og hele vores måde at arbejde på, Gladsaxes borgmester fortæller Trine Græse (S) i pressemeddelelsen.

Byggebranchens stigende fokus på bæredygtigt byggeri understreges ligeledes i en ny rapport fra Byggefakta.

Ifølge rapporten udgjorde de certificerede projekter 7 pct. af den samlede anlægssum i 2017 mod det dobbelte, nemlig 14 pct. i 2018.

I indeværende år ser dette tal ud til at vokse endnu mere, idet hele 20 pct. af det planlagte nybyggeri med et budget på mere end 30 mio. kr. forventes at blive bygget med henblik på en certificering.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156