ØSB A/S overtager Perstrup Beton Industri A/S ved en fusion, der formelt blev godkendt onsdag.
Overtagelsen konsoliderer Industri Beton Holding som en af landets største betonkoncerner, da Perstrup Beton Industri lægges ind under koncernens cvr-nummer sammen med Byggebjerg Beton og Svinninge Beton Industri.
- Arbejdskravene ved at køre som to selskaber var ved at være for store. Det handler om alt fra dobbelte regnskaber til intern fakturering, siger Karsten Sandal om fusionen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han er uddannet maskinarbejder og fungerede som indkøber hos Vestas, da han i 2000 lagde grundstenen til ØSB i kompagniskab med møbelsnedker Søren Bank Sørensen.
Afviser ikke opkøb
Knap 20 år og en række af opkøb senere er de to fortsat aktive i betonkoncernen, som de begge ejer i selskab med majoritetsaktionæren A/S Ikast Betonvarefabrik (IBF), der igen har Romodan A/S som hovedaktionær.
Jysk beton koncern fusionerer selskaber
Industri Beton konsoliderer sig som en af landets største betonelementproducenter, når et par af søsterselskaberne slår sig sammen