23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Outline Vinduer, Jens Peter Lunden, Geopartner Landinspektører, Schneider Electric It Denmark, Schneider Nordic Baltic og Gandrup Element

Outline Vinduer
Jens Sørensen, direktør i Outline Vinduer, fylder 60 år i morgen, lørdag 13. april. Jens Sørensen er vokset op i en tømrerforretning i Overlade, senere udlært som tømrer og herefter arbejdet kort tid som tømrer hos Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning og senere hos Løgstør Møbel Design/Vest-Wood, som i dag er kendt som dørproducenten Jeld-Wen.

I 2007 fik han arbejde hos vinduesproducenten Rationel, hvor han for kunne tilføje vinduesproduktionen til sit CV. Efter tre år fortsatte Jens Sørensen karrieren hos Outline Vinduer i Farsø, hvor han blev produktionsdirektør og indgik som en del af Direktionen, og det er i dag resulteret i, at han nu i fire år har kunnet kalde sig adm.direktør i Outline Vinduer.

50 år
Jens Peter Lunden, landmand og energipioner, fylder 13. april 50 år.

Jens Peter Lunden købte som bare 20-årig Asdal Hovedgaard nord for Hjørring, som han stadig driver. I slutningen af 1990’erne investerede han i sine første vindmøller, og har side været initiativtager til opsætning af flere. Seneste fire møller på Hirtshals Havn, som skal i drift i 2019.

I 2001 byggede Jens Peter Lunden i samarbejde et stort biogasanlæg ved Hjørring. GrønGas håndterer i dag hovedsagelig husdyrgødning og rester fra fødevareindustrien, der omdannes til el og varme til glæde for miljøet og fjernvarmeforbrugerne i Hjørring og omegn. I 2013 købte EON sig ind i GrønGas, og i 2015 valgte EON og Jens Peter Lunden at bygge et endnu større anlæg i Vrå.

Sidste år startede han selskabet Biomass.dk i samarbejde med en partner med erfaring inden for feltet. Biomass.dk er en del af GrønGas-koncernen og har til formål at indkøbe biomasse i form af spildprodukter fra en lang række industrier i Danmark og i udlandet.

Jens Peter Lunden er desuden medlem af bestyrelser og repræsentantskaber i blandt andet DLG og Alm. Brand, Biogasbranchen, FDKV Foreningen Danske kraftvarmeværker, Hirtshals Havne Fond og GrønGas-koncernen.

Geopartner Landinspektører
Søren Aakjær og Søren Tøstesen er udtrådt af direktionen hos Geopartner Landinspektører A/S, Geopartner Inspections A/S og hos Geopartner Hvenegaard Holding Landinspektører A/S (kilde: CVR).

Schneider Electric It Denmark
Cyrille Pierre Michel Helbert er indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for Peter Wexler, mens Yu Xie er indtrådt i bestyrelsen hos Schneider Electric It Denmark ApS (kilde: CVR).

Schneider Nordic Baltic
Bernadetta Alice Drillat ep. Meunier-Beillard er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Christophe André Lucien Boloch hos Schneider Nordic Baltic A/S (kilde: CVR).

Gandrup Element
Mai-Britt Wentzel Jensen er indtrådt som formand for bestyrelsen hos Gandrup Element A/S (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157