23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Ballerup, Hillerød, Præstø, på Røsnæs samt i Søndersø, Ulstrup og Ikast

REGION HOVEDSTADEN

BALLERUP

Udvikling af Centrumgaden
Ballerup Kommune har afsat penge til renovering af Centrumgaden i 2020, og forsyningsselskabet Novafos skal samtidig gennemføre en separatkloakering i området.

Center for By, Erhverv og Miljø har i samarbejde med Cowi indhentet ønsker fra gågadens forskellige aktører forud for en egentlig projektering af opgaven. Resultatet er et forslag til program for den kommende skitsering.

Teknik- og miljøudvalget godkendte forleden programforslaget som grundlag for udbud af skitsering af gågadens fremtidige udformning. 

HILLERØD

Stier
Arkitektur, byplan og trafikudvalget i Hillerød Kommune har godkendt et projekt for etablering af stier langs Frejasvej og Selskovvej, hvorefter byrådet skal træffe ekspropriationsbeslutning med mere.

Inden det endelige areal, der skal eksproprieres, kan fastlægges, skal der gennemføres tekniske målinger på den enkelte ejendom.

Det forventes, at udbud og kontrahering foregår i oktober-november måned i år. 

REGION SJÆLLAND

PRÆSTØ

Renovering af brostensbelægning
Der har længe været et politisk ønske om renovering af brostensbelægningen i Præstø på Grønnegade, Torvet, Klosternakken, Jomfrustræde og Rådhusstræde. Vordingborg Kommune har afsat en halv mio. kr. i årene 2019, 2020 og 2021 til renoveringen.

Alle brostenene skal tages op for at rette bunden op, da der er mange lunker på kørearealerne. I forbindelse med at brostenene tages op, er der et politisk ønske om at etablere et fortov i samme ombæring, således at både trafiksikkerhed og tilgængelighed tilgodeses. Fortovet skal udføres med granitfliser.

Opgaven er af et omfang som betyder, at det ikke kan klares af egne ansatte. Der skal således hyres en en ekstern brolægger. Administrationen anbefaler, at hele projektet gennemføres på én gang i stedet for som delprojekter fordelt på tre år.

Derfor søges der om fremrykning af budgetmidler fra henholdsvis 2020 og 2021 til 2019, hvor projektet kan gennemføres efter turistsæsonen.

Sagen behandles i udvalget for plan og teknik i morgen.

RØSNÆS

Cykelsti
Kalundborg Kommune anlægger cykelsti til Røsnæs, og forleden traf teknik- og miljøudvalget beslutning om den endelige linjeføring. Herefter kan den videre projektering gennemføres. 

REGION SYDDANMARK

SØNDERSØ

Udvidelse af baneanlæg
Teknik- og miljøudvalget i Nordfyns Kommune anbefaler, at der udarbejdes nyt plangrundlag for Søndersø Karting Klub, der ønsker at udvide sit baneanlæg, så det lever op til internationale standarder.

Søndersø Karting Klub har siden 1971 haft sit baneanlæg nord for Særslev på ejendommen Ejlbyvej 94, som er ejet af Nordfyns Kommune. Med opkøbet af naboejendommen Ejlbyvej 100 samt et forventet køb af yderligere et areal mod sydøst, er der åbnet mulighed for en udvidelse af banefaciliteterne.

Søndersø Karting Klub udarbejder her i løbet af foråret plantegninger, der skal danne grundlag for de støjberegninger, der er en forudsætning for at kommunen kan udarbejde henholdsvis et nyt plangrundlag og en miljøgodkendelse for det nye baneanlæg.

REGION MIDTJYLLAND

ULSTRUP

Forbedring af adgangsforhold
Teknik- og miljøudvalget i Favrskov Kommune anbefaler, at de afsatte 800.000 kr. til forbedring af adgangsforholdene ved Trækstien ved Kjællinghøl anlægsbevilges.

Trækstien langs med Gudenåen er en 80 km lang fredet trampesti fra Silkeborg til Randers, hvoraf de 18 km ligger i Favrskov Kommune.

En cirka 600 meter lang strækning øst for Kjællinghølbroen er svært tilgængelig, og det er nødvendigt at forbedre adgangsforholdene.

Teknik og Kultur vurderer, at der er behov for at anlægge en hævet træbro på mindst 100 meter af den 600 meter lange strækning. På den øvrige del af strækningen forventes det, at det er tilstrækkeligt med grusudlægning.

Teknik og Kultur forventer at lave den nødvendige myndighedsbehandling samt projektering i 2019. Selve anlægsfasen forventes at ske i første halvdel af 2020.

De 800.000 kr. vil primært gå til selve anlægsarbejdet samt honorar til en konsulent, der skal være tovholder på projektet og blandt andet stå for lodsejerkontakten, udbudsrunden samt den løbende opfølgning og kontakt med entreprenørerne.

IKAST

Bymidte-udvikling
Ikast-Brande Kommune inviterer nu til visions- og dialogmøde om udvikling af bymidterne i Brande og Ikast.

Mødet vedrørende Ikast holdes i morgen, og mødet vedrørende Brande den 11. april.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158