23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hvidovre, København, Kolding, Hobro og Silkeborg

REGION HOVEDSTADEN

HVIDOVRE

Cykelsti
Virksomhederne på Avedøre Holme oplever en stigende trængsel ind og ud af området, især i myldretiden. Siden etableringen af Avedøre Holme er de generelle trafikvaner ændret til, at man i højere grad cykler på arbejde, ligesom nogle af virksomhederne har fået mange flere medarbejdere. Virksomhederne ønsker, at der skabes bedre forhold for cyklister på Avedøre Holme.

Virksomhederne foreslår, at der til en start etableres cykelsti på Jernholmen enten som en malet cykelsti med skiltning og nedlæggelse af lastbilparkeringen eller som en kombineret cykel- og gangsti i rabatten og med opretholdelse af lastbilparkeringen.

Teknik- og miljøudvalget i Hvidovre Kommune skal på sit møde 8. april beslutte en af de to løsninger.

Etableringen af en malet cykelsti på vejbanen på Jernholmen vil koste 350.000 kr. og kan finansieres over Vej og parks driftsbudget år 2019.

En kombineret cykel- og gangsti i rabatten på Jernholmen vil koste 3,3 mio. kr., og skal i givet fald indgå i anlægsprioriteringen for 2020.

KØBENHAVN

Grønne byrum og cykelparkering Nybrogade
Nybrogade i Indre by i København skal omdannes med ny promenade langs kanalen, nye byrum og cykelparkeringspladser, og teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde på mandag tage stilling til, om det udarbejdede projektforslag skal danne grundlag for færdigprojektering og anlæg.

Nybrogade er den sidste gade langs Slotsholmen og Frederiksholms Kanal, der ikke er blevet istandsat. Projektet skal styrke gadens historiske udtryk og karakter ved at etablere et nyt byrum langs kanalen. Samtidig styrkes fodgængerforbindelsen mellem Frederiksholms Kanal og den kommende metrostation på Gl. Strand.

På Nybrogade etableres en promenade langs kanalsiden, hvor der plantes nye træer, placeres bænke og etableres cykelparkering. Ved Frederiksholms Kanal etableres to nye pladsdannelser, en på hver side af vejbanen. På pladserne etableres nye træer og klassiske Københavner-cirkelbænke placeres rundt om træerne. Pladserne og promenaden har til formål at forstærke kulturmiljøet og egenarten fra den kulturhistoriske middelalderby. Derfor lægges der i projektet ny granitbelægning fra facade til kajkant.

REGION SYDDANMARK

KOLDING

Ombygning og udvidelse af kryds
By- og udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune foreslår, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for området ved Seest Bakke-krydset i Kolding, herunder en del af vejene Tøndervej, Vestre Ringgade, Olaf Ryes Gade og Seest Bakke, Konstantin Hansens Vej og Munkensdam, samt en del af de omkringliggende arealer. Det nye plangrundlag skal bane vej for kommunens planer om at omlægge og udvide Seest Bakke-krydset, som er præget af trængsel og tæt trafik.

I første omgang tager plan-, bolig- og miljøudvalget stilling til forslaget på sit møde i morgen.

REGION NORDJYLLAND

HOBRO

Forbindelsesvej
Fagenheden Teknik og Byg er i samarbejde med Center for Byråd, Personale og Strategi ved at udarbejde en fysisk konkretisering af Hobro Udviklingsplan. Den fysiske plan skal blandt andet fastlægge den overordnede infrastruktur, herunder forbindelsesvej mellem Nordre Ringvej, Løgstørvej og Skivevej.

Sagen var på dagsordenen, da Mariagerfjord byråd forleden holdt møde, og her blev det besluttet at tillægsbevilge en kvart mio. kr. til en ekstern undersøgelse af kapacitet og linjeføring for forbindelsesvejen mellem Nordre Ringvej, Løgstørvej og Skivevej. Fagenheden Teknik og Byg blev samtidig bemyndiget til at antage ekstern rådgivning til undersøgelsen. 

HOBRO

Parkeringsplads og scene
Efter endt høring indstilles lokalplan 133/2019 for Ambu Pladsen i Hobro nu til endelig vedtagelse i Mariagerfjord byråd via udvalget for teknik og miljø og økonomiudvalget.

Det nye plangrundlag skal gøre det muligt at opføre en fast scene på Ambu Pladsen til områdets arrangementer og gøre det muligt at udvide den eksisterende parkeringsplads ved Korsgade.

Sagen er på udvalget for teknik og miljøs dagsorden i morgen.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG

Renovering af stier og broer
Flere forskellige rekreative stier, trapper, spang og mindre træbroer i de kommunalt ejede skove og grønne områder i og omkring Silkeborg by trænger til istandsættelse. Det er skader

som skyllerender, tilgroning og manglende frirumsbeskæring, der typisk er udfordringerne. Sagen er på dagsordenen, når klima- og miljøudvalget i Silkeborg Kommune holder møde i morgen. Her indstiller teknik. og miljøchefen, at en anlægsbevilling på 300.000 kr. til istandsættelsen godkendes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web02