23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Herning, Ikast, Aulum, Ringkøbing, Tarm, Vejle, Roskilde, Albertslund og Herstedvester

REGION MIDTJYLLAND

HERNING

Udbygning af lager
Byplanudvalget i Herning Kommune har givet grønt lys for at lokalplanlægge for et areal på Sundsvej mellem Lund og Nybo, hvor en virksomhed ønsker at udvide.

Virksomheden vil udvide sine lager- og distributionsfaciliteter betragteligt og investerer samtidig i automatisering af lagerfaciliteterne. Den ønskede udvidelse er på 2.000 kvm.

IKAST

Dagligvarebutik
Ikast-Brande byråd har vedtaget lokalplan nr. 374 - Centerområde E. Christensens Vej, Ikast og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at muliggøre etablering af en dagligvarebutik på 1.200 kvm i den vestlige del af Ikast bymidte.

IKAST

Etageboliger og erhverv
Ikast-Brande byråd har vedtaget lokalplan nr. 370 - Blandet bolig og Erhverv, Frejasgade, Ikast og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Det nye plangrundlag er udarbejdet, fordi Ikast Andelsboligforening og en privat investor ønsker at opføre etageboliger og erhverv på hjørnet af Frejasgade og Nørregade og på hjørnet af Grønnegade/Vestergade.

Lokalplanen baner vej for opførelse af et byggeri i fire etager på maksimalt 15 meter og et byggeri i fem etager på maksimalt 17 meter. Byggeriet kan indeholde en blanding af boliger og lokaler til kontorer eller liberale erhverv.

AULUM

Udvidelse og ombygning
KFUM og KFUK i Aulum ved formand Niels Kjær Nørgaard har søgt Herning Kommune om tilskud til udvidelse og ombygning af foreningshuset i Møllestræde 10 i Aulum.

Over de seneste otte år har foreningen oplevet en stor medlemstilgang, og der er derfor brug for mere plads. Det er planen, at der skal opføres en tilbygning på 160 kvm i to plan, som arkitektonisk tilpasses og bygges sammen med de eksisterende faciliteter via en ny fælles indgang og toiletfaciliteter.

På første sal etableres to store klubrum. Budgetterede anlægsudgifter udgør 2,741 mio. kr. inklusive moms.

Aulum KFUM og KFUK har via egenfinansiering og tilsagn fra fonde om 2,641 mio. kr. i hus. Restfinansieringen udgør 100.000 kr., og det er det beløb, der søges om i tilskud hos Herning Kommune.

Kultur- og fritidsudvalget i Herning Kommune har sagt god for at yde det ansøgte tilskud under forudsætning af en godkendt byggetilladelse. Byggetilladelsen er endnu ikke i hus.

RINGKØBING

47 almene boliger
Ringkøbing-Skjern Boligforening søgte i februar om Ringkøbing-Skjern byråd godkendelse af køb af grund til opførelse af 47 almene boliger samt godkendelse af tilhørende skema A. Byrådets godkendelse kom i hus forleden.

Boligerne planlægges opført i Naturbydelen Ringkøbing K, og boligforeningen forventer en samlet anlægsudgift for hele projektet på cirka 95,6 mio. kr. De 47 boliger vil få et samlet boligareal på 4.735 kvm. Boligernes størrelse vil variere fra 80 kvm til 114 kvm, og boligerne vil blive placeret i 15 blokke.

TARM

31 almene boliger
Ringkøbing-Skjern byråd har godkendt skema A for opførelse af 31 almene boliger på Rådhusgrunden i Tarm. Det er Ringkøbing-Skjern Boligforening, der står bag byggeplanerne, som har en samlet anlægsudgift på cirka 56,1 mio. kr.

De 31 boliger vil få et samlet boligareal på i alt 2.779 kvm, og boligerne indrettes i størrelser fra 76 kvm til 111 kvm. Boligerne fordeles på fem blokke, som alle er i to etager.

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Daginstitution
Vejle Kommune har i budget 2019 afsat 29 mio. kr. til en ny daginstitution i Vejle midtby på en endnu ikke fastlagt placering, og nu foreslår Børne- og Ungeforvaltningen, at der reserveres en grund til den nye daginstitution i Ny Rosborg.

Forvaltningens anbefaling er på børne- og familieudvalgets dagorden på mandag, og derefter skal den videre til behandling i økonomiudvalget.

REGION SJÆLLAND

ROSKILDE

Boliger
Plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune har sagt god for, at der udarbejdes forslag til lokalplan for boliger ved Kildegården i Roskilde.

Roskilde Kommune ønsker at sælge et areal på Møllehusvej ved Kildegården og giver mulighed for at bygge boliger. Det kræver en byggeretsgivende lokalplan.

Arealet på Møllehusvej er udlagt til boliger og indgår i den samlede helhedsplan for Kildegården, der skal sikre gode fysiske rammer for aftenskoler, foreninger, klubber og andre brugere på det tidligere kaserneområde.

Visionen for området er at skabe et centrum for idræt-, kultur- og fritidsliv og samtidig sikre en blandet by ved at indpasse nye boliger i området. Lokalplanens primære formål er at sikre, at fremtidig boligbebyggelse nænsomt tilpasses Kildegårdens eksisterende bebyggelse og de omkringliggende vej- og parkrum.

REGION HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND

44 senioregnede boliger
Albertslund Kommunalbestyrelse har vedtaget lokalplan 23.5 - Senioregnede boliger i Albertslund Vest endeligt.

Formålet med forslag til lokalplan 23.5 er at give mulighed for opførelse af 44 senioregnede boliger i en størrelse, der kan give fuld boligydelse for folkepensionister som enlige eller par.

Albertslund Kommune har samarbejdet med et ejendomsudviklingsselskab om at udvikle et senioregnet boligkoncept, der kan anvendes tre forskellige steder i byen.

Konceptet er udviklet efter parametrene om en bolig af høj kvalitet, gode muligheder for at skabe godt naboskab, optimeret indretning af boligen, der samtidig tager højde for tilgængelighed inde som ude, og ikke mindst til boligudgifter som er for alle.

Lokalplanens område ligger i byzone på hjørnet af Randager og Herstedvestervej.

HERSTEDVESTER

38 Senioregnede boliger
Albertslund Kommunalbestyrelse har vedtaget lokalplan 9.8 og Kommuneplantillæg 2 - Senioregnede boliger i Herstedvester Landsby endeligt.

Formålet med forslag til lokalplan 9.8 og forslag til kommuneplantillæg 2 er at give mulighed for opførelse af 38 senioregnede boliger i en størrelse, der kan give fuld boligydelse for folkepensionister som enlige eller par.

Albertslund Kommune har samarbejdet med et ejendomsudviklingsselskab om at udvikle et senioregnet boligkoncept, der kan anvendes tre forskellige steder i byen.

Konceptet er udviklet efter parametrene om en bolig af høj kvalitet, gode muligheder for at skabe godt naboskab, optimeret indretning af boligen, der samtidig tager højde for tilgængelighed inde som ude, og ikke mindst til boligudgifter som er for alle.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|instance-web04