23948sdkhjf

Ballonhangaren restaureres på øjemål

Den fredede Ballonhangar på Islands Brygge i København er ved at blive restaureret. Det gøres med teknikker som for 100 år siden, da hangaren blev bygget - og på øjemål - det må nemlig ikke blive for lige og for pænt

Ballonhangaren på Artillerivej i København er en 100 år gammel træbygning, som engang var hjemsted for hærens observationsballoner. Nu er den pakket ind i stillads og grå presenninger.

Bag presenninger og stillads står og ligger resterne af den unikke træbygning klar til at blive efterset, renset, udbedret og suppleret med håndlavede "reservedele" i en omfattende restaurering, som er sat i gang af Realdania By & Byg.

Ballonhangaren blev fredet af Kulturstyrelsen i 2014, og Realdania By & Byg købte i 2017 hangaren for at restaurere den historiske bygning. Der findes kun én tilsvarende bevaret ballonhangar i Europa - i Nordtyskland.

Formålet med den omfattende istandsættelse er at sikre den unikke bygningsarv for fremtiden og gøre den brugbar for nutiden. Ballonhangaren vil altså fortsat blive benyttet til fritidstilbud bl.a. ridning for børn og unge i Københavns Kommune.

Første del af operationen - nedtagning og systematisk nummerering og kategorisering af bræddevægge, spær og vinduer med mere er overstået, og nu er et nyt hold af tømrere i gang med genopbygning inde bag presenningerne.

- Vi går tre mand på opgaven. Vi kan dårligt være flere heroppe, når vi skal jonglere rundt med tømmer i 7 x 7 tommer og op til ni meters længde. Og i øvrigt hver især have overblik over puslespillet og hvad de andre laver, fortæller Lars Petersen i en pressemeddelse.

Sunket sammen
- Sjovt at tænke på, at det nok ikke var meningen, da den blev bygget, at den skulle stå i så mange år. Trods dårligt vedligehold har den klaret sig, og vi kan genbruge meget af det oprindelige træ, siger Lars Petersen videre.

Han forklarer, at de største skader er sket, fordi taget har været utæt og givet frit løb for vand ind på spærene, som så stille og roligt er rådnet og knækket. De skal selvfølgelig udskiftes ligesom de fleste af skråstiverne, der har støttet bygningen, også skal fornyes, fordi de nærmest har stået og suget grundvand op.

Det forklarer også hvorfor, bygningen er sunket sammen og med tiden er bulet ud for neden og blevet op til en halv meter bredere, end da den blev bygget.

Holder bedre
Ligesom træet og alle andre dele i bygningen, som blandt andet metalhjulene til porten, og vinduer og murværk så vidt muligt skal genanvendes - så genanvendes også de håndværksteknikker, som ballonhangaren blev bygget med, da den blev opført for 100 år siden.

- Ja, vi får tappet, lavet krydskam og sat lidt lus ind her og der og sat dyvler i til den store guldmedalje, som vi ikke har gjort, siden vi var tømrelærlinge, smiler Lars Petersen. Han indrømmer dog, at "vi har snydt lidt," fordi kædesaven har været i brug.

Det var trods alt en hel del nemmere og hurtigere end at bruge bredbilen - en økse specielt udformet til at tilhugge tømmer, som Lars Petersen ellers også har fundet frem fra værktøjskassen med arvestykkerne fra faderens tid som tømrer.

- Vi bruger de gamle teknikker og materialer, fordi det faktisk holder bedre med en tapning og dyvler og så selvfølgelig, fordi det er autentisk og ser smukkere ud end sømbeslag af metal.

Tap og dyvel bruges i en samling af to stykker træ i vinkel eller skrå, hvor en tap i endetræet "låses" i hullet på et andet træstykke med den tværgående runde træprop - en dyvel. Datidens svar på rawplugs og sømbeslag.

På øjemål
Ét bestemt værktøj, det digitale vaterpas, er blevet i værktøjskassen, for ellers bliver det alt, alt for lige, siger Lars Petersen.

- Bygningen skal jo ikke ligne nybyggeri, og den skal jo også kunne vride og give sig lidt efter vejr og vind. Så nu genopbygger vi historien på øjemål, siger han.

Kaptain

Ballonhangaren gennem 100 år

Den 100 år gamle ballonhangar på Islands Brygge i København er en af de eneste tilbageværende af sin slags i Europa.

Bygningen bærer vidnesbyrd om en særlig epoke i militærhistorien og spiller en vigtig rolle i det særlige kulturmiljø, som den er en del af.

Bygningen blev uaktuel som ballonhangar i takt med at den militære teknologi udviklede sig og har gennem tiden haft forskellige funktioner.

Under 2. verdenskrig blev den, ligesom andre militæranlæg i Danmark, besat af tyskerne og efter krigen blev den et par år brugt til at huse tyske flygtninge, inden militæret i 1947 helt rømmede området.

I 1961 blev Ballonhangaren indrettet som ridehal af Politiet.

Senest har rideskolen Ridevenner benyttet ejendommen. Selve hangaren har dog været lukket af på grund af nedstyrtningsfare.
Kilde og foto: Realdania

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141