LICITATIONEN MENER: Frister skal holdes - også i erhvervslivet
Af Christian Brahe-Pedersen
Kunders krav om en frist på fire måneder eller mere til at betale deres regninger lyder ikke ligefrem befordrende for en virksomheds økonomi. For når man er tvunget til at tære på virksomhedens dyre kassekredit for at kunne betale lønninger og andre udgifter, fordi kunderne ikke betaler for de udførte opgaver, går det naturligt ud over bundlinjen.
Men det er ikke desto mindre hverdagen for ikke mindst mange mindre virksomheder herhjemme - også i bygge- og anlægsbranchen. For selv om både AB18 og den nuværende lovgivning har fastlagte grænser på op til 30 dages betalingsfrist, så er der i realiteten mulighed for at dispensere. Og det udnytter ikke mindst større virksomheder - men også det offentlige - til at kræve længere frister. For ofte frygter de mindre virksomheder at miste fremtidige ordrer, hvis de brokker sig.
Politisk er der ved at rejse sig et flertal for at gribe ind med skærpet lovgivning, mens Dansk Byggeri arbejder på en frivillig mærkningsordning, som sætter standarden for god betalingsskik, i et forsøg på at komme de lange frister livs.
At begge dele er på tale vidner om, at vi har nået en kultur i dansk erhvervsliv, hvor samarbejdet mellem virksomhederne er blevet mere råt, og hvor de store prøver at tryne de mindre. Det gavner ingen og slet ikke samarbejdet virksomhederne imellem. De burde i stedet være deres ansvar bevidst og overholde de fastlagte frister. Ellers når vi hen, hvor tilliden mellem virksomhederne forringes. Og det kan ingen være tjent med.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
