23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fynsk byggekoncern har anmeldt to ansatte for svindel

To projektledere hos byggefirmaet Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S, der hører hjemme i Odense, er blevet fyret og politianmeldt for tyveri og bedrageri.

Det bekræfter koncernchef og hovedaktionær Claus Larsen fra Larsen og Ibsen Holding A/S, der ejer entreprenørvirksomheden, over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

De to nu tidligere medarbejdere har ifølge koncernen bestilt værktøj og materiel i virksomhedens navn og derefter solgt det videre og stukket fortjenesten i egne lommer.

- Jeg er ked af den sag. Den har skuffet mig meget, siger Claus Larsen til Fyens Stiftstidende.

Fandt fejl i bilag
Ifølge Fyens Stiftstidende opdagede Hans Jørgensen & Søn det ved en intern revision af regnskaber og bilag. Værktøj og materiel blev sendt til andre adresser end virksomhedens byggepladser, og der blev bestilt materialer, som ikke var en del af de byggerier, hvor de to projektledere var tilknyttet.

Køberne er "nogle fremmede", og der skulle ikke være andre byggevirksomheder iblandt.

De to projektledere har arbejdet selvstændigt og ikke samarbejdet om de påståede svindel-numre. De blev politianmeldt af koncernen i foråret.

Fyns Politi har bekræftet anmeldelsen over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, men vil ikke oplyse, om der er rejst tiltale mod de to personer af hensyn til efterforskningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|