23948sdkhjf

PKAs energifond vil investere en milliard i grønne løsninger

Siden 2015 har PKAs energifond SustainSolutions installeret fuldt finansierede energibesparende løsninger på og ved ejendomme. Energiløsningerne betales gennem energibesparelsen.

Blandt energifondens kunder finder man blandt andre DGI-Byen, Lolland Lufthavn, Givskud ZOO, Aalborg ZOO, Hørsholm Golf og en række almene boligforeninger.

Opskalering af aktiviteterne
I sommeren 2019 vil størstedelen af energifondens midler - cirka 300 millioner kroner - være investeret i grønne projekter. Projekter, der alle er kendetegnet ved at skabe et afkast til PKA’s medlemmer og gøre en positiv forskel for miljøet.

- Vi har i de seneste tre år bevist, at denne tilgang virker, siger Christian Niepoort.

Det næste og naturlige skridt er derfor at øge fondens beholdning med flere pensionsmidler, så SustainSolutions' aktiviteter kan udbredes og skaleres op.

- Vi vil gerne øge fondens midler med en milliard kr., som skal investeres over en periode på fem år. På den måde kan vi fortsætte den positive udvikling ved at investere i langt flere og større projekter, siger Christian Niepoort.

For at det kan lade sig gøre kræver det, at de nuværende projekter giver afkast og gør en positiv forskel for miljøet. Det kræver endvidere, at Sustainsolutions hele tiden er i stand til at finde og udvikle nye værdiskabende energiprojekter. Det kræver også, at SustainSolutions kan bevise, at selskabet har udviklet sig siden begyndelsen i 2015 og at projekterne og investeringsvolumenen er vokset fra år til år.        

- Vi kan både sætte hak ved at skabe et attraktivt afkast og gøre en positiv forskel for miljøet. Vi kan også sætte hak ved at have gennemgået en stabil udvikling og være i stand til at finde og udvikle nye værdiskabende energiprojekter for vores kunder, siger Christian Niepoort, der nu ser frem til at evaluere på resultaterne sammen med PKA.

- Vi er rigtig glade for at have PKA som investor, så i det nye år vil vi gå i dialog med dem om at tredoble fondens oprindelige beholdning. I den forbindelse vil der også være mulighed for at udvide investorkredsen, siger Christian Niepoort

Fra 179.182 kroner til 2,5 millioner kroner
Indtil nu har energiprojekterne vist sig at være en fornuftig forretning for virksomheden – men direktør Christian Niepoort og SustainSolutions er klar til at løfte selskabet fra ok til overskud i millionklassen.

Det skal ske ved at styrke fokus på kerneforretningen: Udvikling og finansiering af energiprojekter, der sparer energi og CO2.

SustainSolutions andet hjertebarn er at udvikle nye energivenlige produkter og teknologier. Dette område skal også i fremtiden spille en vigtig rolle.

- Vi har derfor etableret virksomheden SustainProducts, som vil koncentrere sig om at udvikle og teste de løsninger fremtidens energiprojekter skal bygges op omkring. Vores egenudviklede ventilationsløsning 'Breathe 55' er i den forbindelse overgået til SustainProducts, siger Christian Niepoort.

Selskabet forventer derfor, at årets overskud øges fra de 176.182 kroner, der er landet på bundlinjen i 2017/2018, til et overskud på minimum 2,5 mio. kr. i 2018/2019.

- Kombinationen af et tilfredsstillende resultat og en fornuftig investeringsvolumen viser, at SustainSolutions model virker. Vi oplever, at der underinvesteres inden for energiområdet og at der er et meget stort behov for det vi laver, siger Christian Niepoort.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.481