23948sdkhjf

Virtuelt spil skal hjælpe byggebranchen med nyt aftalesystem

Kursus- og konferencevirksomheden Nohrcon har udviklet et online computerspil, som skal hjælpe bygge- og anlægsbranchen til bedre at forstå AB18

Et nyt digitalt læringsspil skal på en underholdende måde hjælpe bygge- og anlægsbranchen med at forstå de nye aftalevilkår, som tages i brug ved årsskiftet.

Bag spillet står kursus- og konferencevirksomheden Nohrcon.

Direktør i virksomheden, Jesper Nøhr Kjærsig, fik ideen til spillet for et par år siden.

- Vi har afholdt kurser om de gamle aftalevilkår, AB 92/ABR 89/ABT 93, for tusindvis af praktikere i mere end 15 år, i samarbejde med nogle af landets førende advokatvirksomheder med speciale i entrepriseret, og vores erfaring er, at folk lærer lovstoffet langt bedre, når der indgår praktiske eksempler og cases i undervisningen, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

Det nye AB-system

Det nye AB-system består af følgende dokumenter:
- AB 18
- ABT 18
- AB Forenklet
- 4 APP (tillægsbetingelser)
- Herudover findes ABR 18 og ABR Forenklet for teknisk rådgivning og bistand

Fælles for dem alle er, at de skal vedtages mellem parterne for at være gældende.
AB 18 erstatter AB 92 og er tiltænkt anvendt fra 1. januar 2019.
Kilde: Dansk Byggeri

- Derfor tager vi nu et oplagt skridt videre ind i den virtuelle verden med dette AB18-spil, som kan introducere bygherrer, rådgivere, entreprenører og andre spillere i byggebranchen til de nye aftalevilkår på en lidt mere underholdende måde, som fremmer forståelsen på bedste vis.

Den virtuelle verden
Formålet med spillet er helt praktisk at menneskeliggøre og demokratisere juraen, så den bliver mere tilgængelig for alle, der skal bruge reglerne.

I spillet er man en entreprenør, der har vundet et udbud. Man bevæger sig rundt i en virtuel by fra sit eget kontor til bygherren, som byder på kaffe og en snak om kontrakten.

Videre går det til advokaten, der rådgiver om entrepriseaftalen, og derfra til banken, som - hvis alt går godt - vil stille sikkerhed for det konkrete byggeprojekt.

Til sidst finder spilleren hen til arkitektens tegnestue og får assistance med den digitale bygningsmodel - et af de nye fokusområder i AB 18.
jsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094