En blank afvisning. Det er reaktionen fra Bygherreforeningen, efter Asfaltindustrien har kritiseret især de offentlige bygherrer for at løbe fra ansvaret i forbindelse med den seneste tids kraftige prisstigninger på råvarer og materialer.
På den baggrund efterlyste Asfaltindustriens formand, Hans Oluf Krog, i torsdagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad en ændring af byggeriets aftalesystem AB18, så der i højere grad tages hensyn til de pludselige prishop, som eksempelvis har ramt asfaltbranchens vigtigste råvare, bindemidlet bitumen.