23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tis i krogene florerer stadig på Herlev Hospital

Der er nu nye tilfælde af urin på de rå vægge i byggeriet af hospitalets nye akuthus og kvinde/barn-afsnit

Der er stadig udfordringer med fund af urin på byggeriet af Herlev Hospitals nye akuthus og kvinde/barn-afsnit.



Ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblads oplysninger er der tale om flere nye tilfælde, selvom projektorganisationen tidligere har været ude og sige, at det skulle være stoppet.



Connie Barfod, projektdirektør på Nyt Hospital Herlev, har ikke ønsket at udtale sig om de nye tilfælde.



Nyt i omfang

Hos Bygherreforeningen har man hørt om problemer med urin på byggepladser før, hvor der eksempelvis har været langt til toilettet, men ikke i det her omfang og ikke som led i konflikter.



- Det er ikke et særlig udbredt problem. Der er kommet flere arbejdsmiljøtiltag om, at der skal være de rette faciliteter til stede. Der er mange krav om ordnede forhold efterhånden, lyder det fra direktør Henrik L. Bang.



Han påpeger, at han er helt på linje med den politiske følgegruppeformand, Randi Mondorfs (V) tidligere udmeldte holdning, og at det her "simpelthen ikke kan være rigtigt".



- Det er da tankevækkende, at vi skal se tilfælde af den slags i en byggesektor, som gerne vil udvikle sig og se fremad, siger Henrik L. Bang.



Hos netop Randi Mondorf har holdningen da heller ikke ændret sig:



- Min holdning til det, at der bliver fundet urin har ikke ændret sig. Det er uacceptabelt. Hvor er lederne i den sammenhæng?, spørger hun og påpeger, at hun ikke kender omfanget af de nye tilfælde.



Hvorfor er det ikke stoppet?

- Det foregår, hvis ikke lederne formår at sige "nu stopper det", siger følgegruppeformanden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.165