23948sdkhjf

Fadæse: Boligselskab byggede de forkerte boliger

Det kommer til at koste Alfabo 2,376 mio. kroner, at boligselskabet udelukkende har indrettet et nyt byggeri på Teglgårdsvej ved Designskolen i Kolding med etværelses lejligheder.

Kolding Kommune havde nemlig godkendt byggeriet til 29,3 mio. kroner ud fra den forudsætning, at 15 af de 27 lejligheder skulle være med to værelser.

Det skriver JydskeVestkysten.

Hos Alfabo, der indtil for nylig hed Lejerbo Kolding, beklager formand Bent Jacobsen fadæsen, som der desværre ikke er mulighed for at rette op på.

- Lejlighederne har en størrelse, så der sagtens kan laves en rumopdeling med en reol eller lignende, men ikke med en skillevæg og en dør, for så mangler der et vindue, siger han.

Sagsøger landsorganisation
Dermed er byggeriet 2,376 mio. kroner for dyrt. De penge skal Alfabo selv finde – plus 271.500 kroner som skal tilbagebetales til Kolding Kommune.

Ifølge JydskeVestkysten dækkes 1 mio. kroner ind af en særlig forsikring, mens Alfabo har til hensigt at sagsøge sin bygherrerådgiver, Rambøll, for det resterende beløb.

Formand Bent Jacobsen fra Alfabo forsikrer, at tilsvarende fejl ikke vil kunne ske i fremtiden i Kolding. Med løsrivelsen fra Lejerbo pr. 31. december etablerer Alfabo sin egen byggeafdeling, som vil sørge for at være helt tæt på projekterne.

Byggeriet på Teglgårdsvej 21 er opført i 2017-18 i totalentreprise af K.G. Hansen sammen med D.A.I. Arkitekter og Ingeniører.

Rettelse den 16. november 13:25: Vi havde oprindeligt skrevet, at Alfabo vil sagsøge  Lejerbo for at få erstatning for det økonomisk tab på byggeriet. Det er ikke korrekt. Det er rådgiveren på byggeprojektet, Rambøll, der søges erstatning hos, hvilket nu fremgår af artiklen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141