23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriet skifter ned i tredje gear

Der er fortsat udsigt til fremgang i bygge- og anlægsbranchen, men det bliver på et lavere blus de kommende år

Byggeriet går et gear eller to ned fra 2018 og de kommende år.

I en ny konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri, der spår om udviklingen frem mod 2020, er der udsigt til fremgang, men det bliver ikke med tidligere års høje vækst.

- Fremgangen vil fortsætte, men det bliver med mindre vækstrater, siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri, der understreger, at der dog ikke er grund til at klage over udviklingen.

- Overordnet går det rigtig godt for byggeriet, og lige nu handler det om at gøre gode tider bedre.

Hurtigere levering på beton
Det er især en forventet opbremsning i boligmarkedet, der påvirker udviklingen. I 2017 blev der efter en vækst på 8,7 pct. investeret for 100 mia. kr. i boliger, mens væksten i 2018 ventes at falde til 5,8 pct. og 5,3 pct. i året efter.

Hos bygge- og anlægsentreprenøren Hoffmann A/S fra Glostrup ser man tegn på, at boligbyggeriet ikke helt har samme fart længere.

- Blandt andet har jeg lagt mærke til, at betonleverancerne er forkortet betragteligt, hvilket kan være et tegn på, at de ikke har lige så meget at lave som tidligere, siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen og kommer med endnu et eksempel.

- Vi byder i øjeblikket på et stort projekt i Jylland, hvor der til hver af entrepriserne er langt højere konkurrence, end man har set tidligere. Mit bud, er virksomhederne mangler ordrer, siger han og nævner, at udviklingen er slået i gennem hen over sommeren.

Anlæg står stille
Boligbyggeriet er dog fortsat vækstmotoren, og det kan hænge sammen med, at det er attraktivt at købe bolig lige nu, inden renten måske begynder at stige, og nye boligskatteregler træder i kraft fra 2021, fremhæver Bo Sandberg.

Mangel på arbejdskraft er en faktor, der kan komme til at påvirke udviklingen de kommende år.

- Der er allerede firmaer i dag, der må sige nej til ordrer og styrkes den problematik, vil det også lægge en dæmper på lysten til at bygge nyt. Dog vil behovet for arbejdskraft falde i takt med, at en række store projekter stopper, siger cheføkonomen og henviser til den seneste såkaldte Leo Larsen-rapport, der analyserer behovet for beskæftigelse i Danmark,

Mens byggebranchen kan se frem til fortsat vækst, omend på et lavere niveau, så stagnerer anlægsmarkedet.

- Når man korrigerer for inflation, er der faktisk tale om minusvækst fra 2018 til 2019, siger Bo Sandberg.

På anlægsområdet vil Energinet udbyde flere forsyningsopgaver, mens vejområdet skal forberedes sig på yderligere nedgang.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web02