23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nedriverne mangler kvalificerede folk

En dynamisk og travl branche holder kadencen, men rekruttering er et problem

Nedriverbranchen er en dynamisk størrelse, som i de senere år har fået rigtig vind i sejlene. Det skyldes ikke mindst stigende krav til miljøområdet. Når bygninger rives ned, skal der være styr på de miljøskadelige stoffer i affaldet, og genbrugsprocenten skal ligeledes holdes oppe.

Der er blandt andet qua mange byggerier i Danmark for tiden, også godt gang i aktiviteten i nedriverbranchen. De fleste aktører i branchen melder om god - nogle om høj aktivitet, og ser man på tallene, så vidner de også om et stigende antal beskæftigede i branchen.

Miljøet i fokus
Branchen har selv aktivt taget fat i miljøproblematikken, og det har man gjort ud fra det synspunkt, at hvis man ikke selv spiller med, så er der nogle der kommer og lovgiver om det.

Det har dog også været en udfordring for branchen, for bygherrerne og udbyderne, det vil sige branchens kunder, skulle også lære at forholde sig til stigende krav på miljøsiden, blandt andet i udbudsmaterialet. Og det har udfordret branchen, som har måttet efterspørge bedre udbudsmateriale, og i realiteten gå ind i samarbejde med udbyderne for at være med til at opkvalificere kommunernes medarbejdere på dette område, så det kan beskrives korrekt i udbudsmaterialet.

Formanden for Nedbrydnings- og Miljøsaneringssektionen i Dansk Byggeri, Thomas Kingo fra firmaet Kingo Karlsen i Silkeborg, har tidligere udtalt til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at der er flere af kommunerne, som nu har hævet deres kompetencer på dette felt, og er blevet bedre til at beskrive det arbejde, der skal udføres i forbindelse med udbud af nedbrydningsopgaver.

Etableret afdeling i Viborg
At det går godt i branchen, bekræftes, når man spørger aktørerne. En af dem er firmaet J. Jensen, A/S som i løbet af året har etableret en afdeling i Viborg, netop for blandt andet at kunne rekruttere fornuftigt.

- Vi ser ganske positivt på situationen i branchen, siger adm. direktør for J. Jensen Nedbrydning A/S Isak Nielsen, til Licitation en Byggeriets Dagblad.

- Vi regner med at lande i omegnen af det vi nåede sidste år, med en lille vækst. Vi har ikke travlt med at vækste for meget, for det hele skal styres, siger han, og tilføjer at der er god spredning i kundemixet, som tæller både developere, kommuner og opgaver inden for den tunge nedbrydning. Sidstnævnte fylder lidt mindre qua at de store vejprojekter er ved at være færdige, og de gamle broer er ved at være fjernet.

Faste priser
Firmaet lancerede først på året et nyt fastpriskoncept. Det betyder at alt er medregnet, når prisen afgives, og det har ifølge Isak Nielsen været et godt initiativ, som er blevet godt modtaget hos kunderne.

- Rådgiverne er også begyndt at få øjnene op for det, og det betyder jo at deres rådgivning og beregningerne for kunderne bliver mere konkrete, siger han.

Firmaet havde i 2017 en omsætning på knap en kvart milliard kroner og en bundlinje på lidt under ti millioner kroner, svarende til en overskudsgrad på 6,5 procent, hvilket er godt, og i branchemæssig sammenhæng.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02