Aarsleff erobrede byggetronen i finanskrisens efterår

Bygge- og anlægskoncernen Per Aarsleff Holding A/S løb fra konkurrenterne i toppen af byggebranchen i årene efter finanskrisen, og i perioden 2008-2017 har koncernen bevæget sig fra en tredjeplads til en førsteplads i branchen.

- Der er sket et meget klart tronskifte. Ser vi nøgternt på regnskabstallene, så har Aarsleff støt MT Højgaard af tronen og er trukket fra alt og alle i toppen af branchen, siger Tom Vile Jensen, direktør i foreningen Danske Revisorer (FSR).

Licitationen - Byggeriets Dagblad har sammensat en top ti over de største entreprenører fra 2008 og fulgt deres udvikling frem til i dag gennem udvalgte nøgletal for at se, hvordan toppen af byggeriet er kommet gennem finanskrisen. Mens nummer et fra 2008, MT Højgaard, er langt under sit 2008-niveauet, så har Aarsleff oplevet stor vækst og fastholdt en stabil indtjening i perioden. Nummer to fra 2008, E. Pihl & Søn, gik som bekendt konkurs i 2013.

Fremgang siden 2010
Ligesom resten af branchen blev Aarsleff også hårdt ramt efter finanskrisen. Fra 2008 til 2010 faldt overskuddet fra 280 mio. kr. til 66 mio. kr. før skat, mens omsætningen dykkede cirka 20 pct. fra 5,3 mia. kr. til 4,3 mia. kr.

- Konkurrencen var hård i årene omkring 2008, og vi fik nogle kontrakter ind under vanskelige forhold, som det tog nogle år at færdiggøre, forklarer adm. direktør Ebbe Malte Iversen. Han nævner også, at det tager tid at tilpasse omkostningerne som en forklaring på, at faldet i overskud var forholdsmæssigt større end vækstnedgangen.

Herefter tog det dog fart, og siden 2010 er koncernen konstant vokset i omsætning. Fra 5,3 mia. kr. til 11,2 mia. kr. i 2017.

- Vi er vokset over en rigtig lang periode. Det er vi på trods af, at vi for størsteparten af virksomheden ikke har haft et mål om, at den skulle udgøre en bestemt størrelse på et bestemt tidspunkt. Vi har været forhjulstrukket forstået på den måde, at medarbejdernes initiativkraft har været afgørende. Vi holder en stabil indtjening, selvom den (indtjeningen, red.) ikke helt flugter med vores mål endnu. Vores egenkapital er vokset tilsvarende, så vi dag står med et rigtigt stærkt udgangspunkt for yderligere udvikling, siger Ebbe Malte Iversen, der er inde i sit sidste regnskabsår som topchef. Han overlader tøjlerne i forretningen til Jesper Kristian Jacobsen den 1. oktober.

Griber muligheder
Ebbe Malte Iversen bemærker, at en faktor bag fremgangen i perioden er, at Aarsleff selv har finansieret væksten.

- Vi har selv finansieret væksten og samtidigt holdt os gældfri. Omkring 20-30 pct. af nettooverskuddet er i de senere år udloddet til aktionærerne, mens resten er blevet investeret i udvikling af virksomheden, siger han.

Væksten i Aarsleff-koncernen er sket inden for alle tre overordnede segmenter: Byggeri & Anlæg, Fundering og Rørteknik. Fremgangen har dog rod i to forskellige strategiske tilgange for henholdsvis Byggeri & Anlæg på den ene side og Fundering og Rørteknik på den anden.

For Byggeri & Anlæg kører Aarsleff ikke med flerårige vækstmål og afsætter relativt begrænsede investeringer. Her handler det om at være klar til at rykke, når muligheden opstår inden for et forretningsområde.

Eksempler fra nyere tid er jernbaneelektrificering, naturgas, broprojekter som Storebælt og Øresund og offshore vindmøllefundamenter. Ebbe Malte Iversen kalder dem "epoker".

- Det er noget, vi beskæftiger os med i en vis periode, når muligheden opstår, og hvor vi indstiller os på at trække os såfremt betingelserne ikke længere er til stede. Målet for Byggeri & Anlæg er, at vi skal udnytte mulighederne, når de er der, men vi skal også evne at trække os, når de ikke er der, siger han.

Overtog Pihl-ansatte
Offshore-projekter inden for vindmølleindustrien er et eksempel på et område, der har givet god aktivitet siden finanskrisen. Et andet er byggeri, som for alvor fik medvind hos Aarsleff, efter E. Pihl & Søn gik konkurs i 2013.

- Pihl gik ganske vist konkurs, men deres medarbejdere var jo spillevende, og herfra fik vi en flok dygtige medarbejdere, fortæller Aarsleff-direktøren.

Aarsleff overtog også Pihls arbejde på Nørreport Station og et byggeprojekt i Stockholm, som de tidligere delte ansvaret for.

- Vi har ikke spekuleret så meget i, hvad man skal fokusere på om for eksempel 10 år indenfor anlægssegmentet. Det handler om at have en omstillingsparat organisation med folk, der er klar til at reagere på mulighederne og kan lide at arbejde projektbaseret med forskellige opgaver i en afgrænset periode og på forskellige lokationer. For mange af vores projektledere er det nærmest blevet en livsstil, siger han.

Investerer i specialer
Anderledes er det for segmenterne Fundering og Rørteknik. De forventes årligt at vokse med 5 til 10 pct. og er karakteriseret ved relativt højere investeringer i fremstillingsfaciliteter og installationsudstyr, men har også en langt større geografisk rækkevidde.

- Det er en langt mere international forretning. Vi er en lille spiller i den store verden, men med vores specialiseringskompetencer giver det nærmest uanede muligheder. Vi kan anvende vores setup og viden i et stort geografisk område, siger Ebbe Malte Iversen.