Frandsen & Søndergaard indgår i rådgiverteam vinder udbud i Norddjurs Kommune
Frandsen & Søndergaard indgår i rådgiverteamet hos NOVA5 Arkitekter, som har vundet totalrådgivningen for Norddjurs Kommune om ombygning af specialbørnehave og specialskole i Ørum Djurs.
Frandsen & Søndergaard indgår som en del af rådgiverteamet hos NOVA5 Arkitekter, der har vundet det begrænsede udbud om totalrådgivning for Norddjurs Kommune vedrørende ombygning og renovering af faciliteter til specialbørnehave og specialskole i Ørum Djurs.
Projektet omfatter en omfattende ombygning af eksisterende lokaler på specialskolen, som skal omdannes til nye rammer for både specialbørnehave og Unggruppen. Arbejdet dækker parterre, stueplan og 1. sal, hvor der etableres moderne, funktionelle og målrettede lærings- og udviklingsmiljøer tilpasset brugernes særlige behov.
Derudover indgår etablering og udvikling af udearealer, som skal understøtte leg, læring og trivsel for børn og unge.
Som en del af rådgiverteamet ser Frandsen & Søndergaard frem til at bidrage til den videre udvikling af projektet i tæt samarbejde med NOVA5 Arkitekter og Norddjurs Kommune. Målet er at omsætte de eksisterende skitser til et sammenhængende og velfungerende byggeri med høj funktionel og arkitektonisk kvalitet.
Projektet har et samlet budget på ca. 21 mio. kr. og forventes udbudt som hovedentreprise efter endt projektering.