23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Levehuse møder ny kundegruppe

Flere ønsker individuel rådgivning på egen byggegrund

Hos Levehuse har de seneste års udvidelse til byggeri på kundernes egne byggegrunde ikke blot åbnet et nyt forretningsområde – det har også introduceret virksomheden til en ny type kunde.

Hvor Levehuse gennem mange år primært har arbejdet med egne projektudstykninger og faste pakkeløsninger, oplever virksomheden nu en stigende efterspørgsel fra kunder, der allerede har fundet deres egen byggegrund og ønsker en mere individuel proces omkring boligens udformning.

Ifølge tegnestueleder Martin Søgaard kræver det en lidt anden tilgang i både rådgivning og projektering.

– Vi kender slutproduktet rigtig godt, og vi ved også, hvad der skal til for at føre et hus fra idé til færdigt byggeri. Vi har bygget snart 800 huse. Men kunder med egen byggegrund adskiller sig ofte ved at have flere individuelle ønsker til både placering, planløsning og disponering. Det kræver typisk lidt flere tegninger og måske også et ekstra møde eller to med tegnestuen, siger han.

Hos Levehuse ser man dog udviklingen som en positiv mulighed for at komme tættere på kunderne og skabe endnu mere individuelle løsninger.

Virksomheden oplever samtidig, at boliger på kundernes egne grunde generelt er større end i de traditionelle projektbyggerier. Hvor gennemsnittet i projektbyggeri ligger omkring 145 m², er gennemsnittet på kundernes egne grunde steget til cirka 167 m².

Udvidelsen til byggeri på kundeejede grunde betyder også øget konkurrence, fordi kunderne i højere grad indhenter tilbud fra flere aktører.

Hos Levehuse er strategien dog ikke nødvendigvis at være billigst.

– Vi forsøger ikke at presse priserne kunstigt ned. For os handler det mere om at være realistiske og hjælpe kunderne med at få deres ønsker og budget til at hænge sammen fra starten. Det giver typisk et bedre forløb for alle parter, siger Martin Søgaard.

For at understøtte udviklingen har Levehuse desuden ansat to nye medarbejdere i tegnestuen, som blandt andet skal være med til at føre de nye villaer på kundernes egne byggegrunde sikkert gennem projekteringsfasen.

Aktiviteterne er fortsat koncentreret omkring Silkeborg, men virksomheden har samtidig udvidet med byggerier i blandt andet Hinnerup, Hornslet og Hadsten.

Levehuse A/S
Poul Larsens Vej 10 A
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33783027

Kontaktperson

Martin Søgaard
Tegnestueleder / partner
+45 42261842 ms@levehuse.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|