23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Energimærket skal være til at stole på

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Hvert femte af det lovpligtige energimærke indeholder fejl, viser en ny stikprøvekontrol, som Energistyrelsen har foretaget.

Selvom der er tale om en forbedring i forhold til en tilsvarende kontrol i 2016, hvor der var fejl i hvert tredje mærke, så må man blot konstatere, at antallet af fejl fortsat er for højt.

Energimærket spiller en væsentlig rolle, når en bygning eller lejlighed skal sælges eller lejes ud. For det hjælper naturligt en kommende boligkøber med at træffe beslutningen om et køb på et mere oplyst grundlag.

Derfor nytter det heller ikke noget, at det efterfølgende viser sig, at en bolig er i en ringere energimæssig tilstand end ventet. Det kan nemlig ramme den nye boligejer på pengepungen i form af energiforbedringer, man ikke lige havde regnet, da huset blev overtaget.

For ikke at tale om, at et dårligt energimærke også kan afspejles på salgsprisen. Har boligen fået et dårligere energimærke, end den egentlig skulle have, kan en boligsælger miste penge på et fejlagtigt energimærke. Det er vel ikke ligefrem med til at højne tilliden til energimærkningsordningen.

Boligkøbere og -sælgere har krav på at få en energimærkningsordning, der er til at stole på.

Det bliver derfor altafgørende, at arbejdet, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), har igangsat med henblik på at ændre energimærket, sætter ind overfor de fejl, som optræder i dag.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11